Der er mange gode forslag og megen vilje til at gøre folkeskolerne bedre i Guldborgsund.
En vigtig ting at huske, er dog, at det vil give mere mening, hvis man ikke snakker folkeskolen i ental, men har en grundlæggende forståelse for, at vi har 14 forskellige skoler med hvert sit præg, hver sin udfordring.
33% vælger IKKE den lokale distrikt skole. Kun 17% vælger privatskole, de resterende i alt 16% fravælger altså den lokale foleskole til fordel for anden folkeskole. Der er i den politiske debat meget fokus på de 17%, der vælger en privatskole, men lidt fokus på de 16%, der bliver i folkeskolen, dog en anden end distriktskolen.
Dette er blot ét argument for, at det er misvisende at tale om folkeskolen i ental. Måske er det netop synet som én skole en del af folkeskolernes udfordring? Uanset hvor folkeskolen ligger og hvem der går på skolen, så er det den samme medicin, man giver. Der er ikke megen anerkendelse af den indbyggede diversitet i samfundet; det er ”one size fits all”.
Forældre er éns i den forstand, at målet for dem er, at deres børn trives og bliver fagligt dygtige. Men de er forskellige i deres syn på, hvordan man bedst når frem til disse mål. I Venstre ønsker vi at give de aktører, der er tættest på den enkelte skole, friere rammer til at beslutte, af hvilken vej, man når de mål.