Helle og Villy i knibe

Villy Søvndal har hele weekenden været travlt optaget af SF’s landsmøde. Helle Thorning Schmidt har haft travlt med at være usynlig og intet sige.

Fredag den 13. blev for begge partiledere en ægte gyserdag, da det blev en realitet, at deres nødvendige støtte for at komme til magten – de radikales leder Margrethe Vestager – havde lavet en aftale med fjenden. En aftale med regeringspartierne og Dansk Folkeparti om at beskære efterlønnen på udvalgte områder.

Et større politisk mirakel ændrede med et trylleslag dagens orden i dansk politik. Det, der så ud til at blive en stensikker valgsejr for rød blok støttet af de radikale, er med et trylleslag ved at blive til en ny valgsejr for blå blok.

Helle og Villy er i knibe og har ikke haft nogen god weekend – hvilket de kun kan takke sig selv for. Hvad gik galt for socialdemokraterne og SF?

Svaret er: Alt. De havde en plan, og den holdt ikke i længden, da to ting med et blevet lysende klare: At den forventede samarbejdspartner - Det Radikale Venstre - gik med modstanderne og lavede en aftale med statsminister Lars Løkke og resten af regeringen. Fordi S og SF tog det alt for givet, at de radikale bare var et logrende vedhæng til den forventede S-SF-regering.

Men mest af alt har socialdemokraterne taget fejl af en stadigt stærkere strømning i den danske befolkning: At flere og flere er kommet til den erkendelse, at der ikke er råd til en dyr efterlønsordning, når landets økonomi i den grad er så anstrengt som nu.

Efterlønnen er ikke længere en politisk varm kartoffel, som ingen kan røre uden at blive straffet. Dertil er danskerne for kloge. Det kan godt være, at der fortsat er et stort antal borgere på LF, der for alt i verden vil bevare efterlønnen uændret, men det store brede flertal blandt danskerne er klar til at ændre væsentligt i den omdiskuterede ”før-pensions”-ordning.

Nu gør S-SF efterlønsforringelser til ”valgtemaet” over alt. Er du for eller imod en forringelse af efterlønnen? Men de gør regning uden vært. Det er en stor fejl, hvis de gør klar til at gennemføre en ”folkeafstemning” om tilbagetrækningsreformen med efterløn som kernetema.

Tiden er løbet fra den indgroede frygt og bekymring for efterlønnens nuværende vilkår. Det kan godt lade sig gøre at vinde et valg samtidigt med, at man har ændret i efterlønsordningen og gennemført forringelser.

Vælgerne er i stand til at skille tingene ad, og for dem er dansk politik meget mere end bare et spørgsmål om, hvorvidt du og jeg kan komme på efterløn, når vi selv vil. Dertil har landet langt større udfordringer, der skal løses.

Derfor er et flertal af befolkningen parat til at gøre noget ved det faktum, og give afkald på rettigheder, landet ikke har råd til i længden.