Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.

Debat

Hvor er oprøret?

UMCMS

Det kan godt undre, at protesterne ikke er højere og mere omfattende end de er.

Forude venter omfattende besparelser og serviceforringelser på såvel børnepasning, skolerne og ældreområdet. Både Guldborgsund og Lolland kommuner er i gang med omfattende og nødvendige besparelser for at få bare nogenlunde balance i økonomien.

Skoler i stort tal skal nedlægges, lærere afskediges, kortere åbningstider i børnehaver, kortere tid til rengøring hos ældre, anlægsarbejder droppes, pædagoger fyres og vi kunne blive ved. Alt sammen noget, der normalt kan få borgere op af sofaen og på gaden i protest.

Men sådan er det ikke på Lolland-Falster. Selvom begge kommuner er på vej med store besparelser, der rammer bredt blandt både børn og ældre, er det begrænset med protesterne.

Vel er der en vis utilfredshed. Avisen modtager en del læserbreve om besparelserne, politikerne har fået høringssvar og sagerne er gået deres slagne gang.

Den, der forventede en offentlig protest med vrede borgere, der demonstrerer foran rådhuset eller arrangerer velbesøgte borgermøder med skarpskydning mod politikerne, har indtil videre taget fejl.

Det ulmer, men heller ikke mere. Det er som om, at befolkningen har resigneret og konkluderet, at der ikke er noget at gøre ved det – at sådan er det bare. Måske er det også sådan, fordi de økonomiske realiteter i landsdelens kommunale kasser er meget slunkne.

Men alligevel. Der er altid noget at kæmpe for, når det handler om vores velfærd og vores samfunds fremtid. Uanset partifarve, bopæl eller alder, så bør det være en borgerpligt at engagere sig i hvordan prioriteringerne skal se ud, når pengene anvendes i kommuner.

Der er gudskelov mange engagerede røster i begge kommuner, der har kastet sig ud i debatten og kampen mod nedskæringerne. Men det er overraskende, at der ikke er flere.

Torsdag eftermiddag er der byrådsmøde i Guldborgsund kommune, hvor byrådet ventes at vedtage en omfattende spareplan. Der er kommet mange og uden tvivl kritiske høringssvar, men lige meget har det hjulpet.

Folkets stemme er alt andet lige overraskende lavmælt. Er vi blevet ligeglade med det hele?