Der er ingen tvivl om at kassen er tom i Lolland Kommune. Ikke sådan i bogstaveligste forstand, men budgetterne hænger ikke sammen, og der skal findes besparelser for 230 millioner kroner på driften. Det er ligesom på landsplan, at der skal træffes meget ubehagelige valg og ikke mindst fravalg. Der er ikke længere råd til det, vi hidtil har været vant til.
I løbet af ugen kom det frem, at der skal ske store besparelser på hele ø-området. Såvel færger som skoler er truet af sparekniven, hvilket har bragt ø-boerne helt op i det røde felt. Summen af deres bekymringer er meget kontante: Hvis besparelserne bliver gennemført er det slut med livet på vores tre øer Askø, Fejø og Femø.
Selvfølgelig er det sat på spidsen, men det kan overraske at en kommune, der benytter enhver lejlighed til at tordne mod regeringens og regionens bølge af centraliseringer gør nøjagtig det samme i forhold til kommunens egne yderområder.
Selvfølgelig har beboerne på de tre øer foretaget et aktivt og bevidst valg, da de bosatte sig på øerne. De ved, at det er alt andet lige mere besværligt at bo på en ø, hvor eneste forbindelse til fastlandet er en færge.
Men der er ingen tvivl om, at hvis de udmeldte besparelser på både færgedrift og lukning af skolen på Fejø gennemføres vil Lollands ø-samfund blive væsentligt amputeret.
I forvejen har øerne det svært, og der kæmpes en daglig kamp for at opretholde livet og endda forsøge at modvirke den negative spiral med affolkning og aldring. Ringere færgebetjening og en lukket skole tiltrækker i al fald ikke erhvervsaktive børnefamilier, men måske det er bagtanken?
De udmeldte besparelser viser også med al tydelighed, at der skal kigges dybt i alle kasser i Lolland Kommune for at få økonomien til at hænge sammen. Der er ikke råd til det aktuelle serviceniveau i kommunen. Men hvilke områder kan der spares på uden at det gør ondt og rammer hårdt?
Ingen.
Uanset hvor pilen peger vil en besparelse ramme hårdt og virke uretfærdig. Enhver besparelse er udtryk for en prioritering og et valg. Derfor kan de foreslåede besparelser på ø-området godt tolkes som et fravalg af Femø, Fejø og Askø.
Ikke fordi det er forbudt at se efter mulige besparelser på ø-området, men fordi de tre øer som udkantsområde har særlige problemer, der kræver en særlig indsats.