Annonce
Debat

ØJEBLIKKELIG HANDLING OG LANGSIGTET STRATEGI I FORHOLD TIL ROCKER/BANDEMILJØET PÅ LOLLAND-FALSTER!

Mandag den 23. oktober var rockergruppen Saturdarah rundt i området og præsentere sig som de nye lejere af den nedlagte trælasthandel i Idestrup, lige uden for Nykøbing. Nyheden er kommet som et kæmpe chok for områdets beboere, som igennem de seneste år har arbejdet hårdt for at skabe udvikling og tiltrække nye tilflyttere.

Vi kan slet ikke forestille os de mange skadelige virkninger, det vil have for vores lille, men trygge og hyggelige nærmiljø, hvor børn, unge og gamle hidtil har kunnet færdes trygt. De nye lejere har et kedeligt ry og trækker et spor af kriminalitet med sig hvor de kommer. Allerede nu er der mange borgere, som er bange, men som ikke tør sige noget eller stå frem, af frygt for at ”komme i klemme”. Stemningen er meget trykket.

Onsdag mødtes 16 af lokalområdets foreninger til et akut krisemøde for at drøfte situationen, og her var der 100% enighed om at gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre rockergruppens indflytning i den kommende uge. Vi har ordensmagtens ord for, at det er vigtigt at handle hurtigt, da erfaringer fra andre steder viser, at det bliver markant mere kompliceret at få opsagt sådanne lejere, når først de har etableret sig.

Vi føler os utroligt udsatte og sårbare i denne situation, og vi frygter, at alt hvad vi har arbejdet for og opnået igennem de sidste 10 år er truet, hvilket vil påvirke ikke blot lokalområdet, men hele kommunen meget negativt. Det lokale foreningsliv har hverken kompetencer, lyst eller råd til at sætte sig op imod en snart landsdækkende rockergruppering, med alt hvad det medfører af udfordringer for den personlige sikkerhed, advokatbistand og utryghed.

Vi føler ikke, at vi som borgere eller små foreninger kan løse problemerne alene, og vi synes i høj grad, at det er et fælles ansvar. Vi har brug for hjælp til en løsning her og nu, så de ikke får etableret sig, men vi savner også en lang-sigtet strategi i forhold til den stigende aktivitet i rocker/bande miljøet, ikke blot for vores område, men i forhold til hele kommunen. Rocker/bande miljøet udvider, og der vil komme andre i samme situation. Vi er nødt til at forholde os til det på et overordnet niveau, samtidig med at vi forhindrer, at miljøet ”bider sig fast” i områder af kommunen.

Vi er derfor meget taknemmelige over, at Byrådet har signaleret, at de bakker op om den lokale mobilisering for at forhindre udbredelse af rockermiljøet til vores egn. Borgmester John Brædder har tilkendegivet at Byrådet med 99 % sikkerhed vil finde en løsning på byrådsmødet den 16. november. Desværre vil rockerne til den tid være veletablerede og dermed være langt sværere at få til at flytte væk fra området.

Der brug for øjeblikkelig handling, hvis det skal lykkes at forhindre en rockerborg på Sydfalster. En løsning, som kan bringes i anvendelse straks, i denne højaktuelle krisesituation, hvor der skal handles hurtigt. Vi håber, at man på tværs af hele byrådet – selv i disse valgtider – vil stå sammen om at støtte lokalområder, der forsøger at holde rocker/bande miljøet på afstand, både her og andre steder i kommunen. Vi håber også, at dette kan stimulere til en markant og langsigtet indsats fra kommunens side om hvordan vi som kommune og borgere bedst kan håndtere det stigende pres fra rocker/bandemiljøer i Danmark. Det er et fælles ansvar, og vi skal til at sætte det i system. Vi håber ikke, at vi må sejle vores egen sø, mens alle politikerne har travlt med valg eller genvalg.

Vi synes, at denne sag er alt, alt for vigtig til at bruge til politisk ”drilleri". Det er hele kommunens image, der står på spil, og trygheden for alle borgere. Vi ved alle, at en rockerborg meget nemt bliver omdrejningspunkt for krimi-nalitet og uro. Det er os, som er ramt denne gang, men der kan og vil komme andre steder. Vi er nødt til at vågne op. Vi opfordrer til resolut handling og tæt dialog med lokalområder om løsninger, her og nu. Efterfølgende vil vi foreslå, at der trækkes streger til en fremtidig, politisk vision for et rocker/bandefrit Lolland-Falster, i samarbejde med politiet, kommunerne, lokalområder og andre gode kræfter med samme dagsorden. Det ville være en politisk dagsorden, som gav genlyd og skabte tryghed i Guldborgsund.

Alternativet er desværre at borgernes tryghed, områdets image, huspriserne og befolkningstallene tager sig et dyk og at Guldborgsund Kommune bliver kendt som det nye tilholdssted for rockere, som presses ud af de større byer. Det er der ingen, som er tjent med, andet end de rockere, som gerne vil etablere sig.

"Foreninger i Idestrup og Omegn"
Møllevej 22, 4872 Idestrup

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik