I en tid hvor det er klart for alle, at behovet for faglært arbejdskraft kun vil stige og i en tid hvor andelen af ikke uddannelsesparate unge desværre også er steget, kan det undre dybt at regeringen ønsker at forringe produktionskolernes rolle i den fælles opgave med at øge andelen af unge som vil gennemfører ungdomsuddannelse??
Regeringens finanslovs udspil rummer bl.a. et forslag om at produktionsskoleelevernes skoleydelse bliver "harmoniseret" til SU-niveau.
Hvis forslaget vedtages vil det for eleverne betyde, at dem over 18 år vil opleve en stor indtægtsnedgang, samt at dem under 18 år fuldstændig vil miste deres indtægt.
For produktionskolerne vil det bl.a. betyde at et meget væsentligt pædagogisk princip i skolernes pædagogiske værktøjskasse fjernes. Produktionsskoleeleverne deltager til dagligt i en værdiskabende produktion ude på skolernes værksteder. Værkstederne fungerer på arbejdsmarkedslignede vilkår og sælger varer og tjenesteydelser til kunder. Derfor får eleverne selvfølgelig en ydelse, der fungerer som en form for løn. Skoleydelsen er således en integreret del af produktionsskolernes pædagogiske ide, nemlig at eleven lærer og udvikler sig gennem praktisk arbejde og produktion.
Argumentet for at indføre en harmonisering er bl.a., at så vil ydelsesniveauet i mindre grad kunne danne grundlag for uddannelsesvalget hos de unge. Oversat til dansk vil politikerne undgå at unge aktivt vælger produktionsskolen på grund at den ”høje ”ydelse, frem for at påbegynde erhvervsuddannelse eller gymnasie. Hertil er kun at sige, at unge IKKE frit kan vælge produktionsskolen. En ung der ønsker optagelse på produktionsskolen skal målgruppevurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, idet tilbuddet kun gives til unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætningerne for at påbegynde en sådan uddannelse. Derfor er der tale om nonsens.
I øvrigt er der slet ikke tale om en reel harmonisering til SU-niveau. Man tager nemlig ikke de reelle forskelle i betragtning. Eleverne på produktionsskolerne trækkes i deres ydelse ved fravær og hvis de ikke deltager aktivt i undervisningen når de er mødt op, dette vilkår gælder ikke for det øvrige SU-område. Produktionsskolens elever vil efter en eventuel harmonisering være afskåret fra at kunne tage SU-lån, hvilket ikke gælder for det øvrige SU-område.
Da produktionsskolens elever arbejder på arbejdsmarkedslignende vilkår, betyder det bl.a. at de har adgang til 5 ugers ferie ligesom resten af arbejdsmarkedet. Det er altså betydeligt mindre end f.eks. unge i gymnasiet og dermed har de heller ikke samme muligheder for at tage feriejobs og derigennem supplere deres indtægt. Hermed er der slet ikke tale om en harmonisering, men om at stille produktionsskolens elever markant dårligere end de øvrige unge i det danske uddannelsessystem.
En harmonisering i lovforslagets form er reelt en nulstilling af skoleydelsen. Man fratager skoleformen et vigtig pædagogisk redskab. Og man anderkender ikke produktionsskolens pædagogiske omdrejningspunkt: Praktisk arbejde og produktion i forpligtigende arbejdsfællesskaber, hvor unge kan lærer noget om arbejdslivet og derigennem for mod på, og motivation til at uddanne sig og komme i arbejde. Herved stiller man spørgsmålstegne ved produktionsskolens formål, nemlig at være en uddannelsesvej for den gruppe af unge, der ikke umiddelbart kan gå den lige vej til uddannelse.
Som fodnote vil jeg nævne at helt nye tal fra OECD viser at andelen af danske unge uden uddannelse eller job er steget fra 8,3 % i 2005 til 12,4 % i 2015. Der er altså ingen behov for at reducere vilkårene for produktionsskolerne eller andre undandelsesforberedende tilbud, som netop har som deres fornemste opgave at medvirke til at øge andelen af uddannelsesparate unge. Så drop det forslag nu!!
Med venlig hilsen
Bo Haagen Lokesvej 14
4873 Væggerløse