Jeg er ikke modstander af privatskoler og vil gerne fremhæve Horslunde Realskole som vi kan takke for at der er skole på Fejø i dag og dermed et liv for alle aldersgrupper. Jeg siger heller ikke at folkeskolen ikke kan blive bedre. Men når det gælder netop folkeskolen, får man ofte et billede af at det er et sted man bør undgå hvis man vil sine børn det godt. Der er mange der taler folkeskolen ned, og få der taler den op. Derfor skrev jeg dette indlæg som en lille "feriesyssel". Det blev bragt i Berlingske Tidende 31. juli 2018.
VI ER ALLE SAMMEN VORES FOLKESKOLE
Den sociale arv er stærk i Danmark. Børn fra den fattigste femtedel af befolkningen har tre gange så stor en risiko for at ende blandt den fattigste femtedel som voksen - sammenlignet med børn fra den rigeste femtedel i Danmark. Det er en fordobling siden år 2000, skriver Berlingske på baggrund af en ny analyse. 1)
Andre undersøgelser viser, at de rigestes børn samler sig på bestemte skoler, og at de fattigstes børn går på andre skoler. 2)
Med det i baghovedet er man som ressourcestærk forælder tilbøjelig til at vælge det skoletilbud, hvor man tror, at man bedst passer ind selv. I de skoler, som vælges af velhavende forældre, er karaktergennemsnittet højere, og man drager den slutning, at her vil ens børn få en bedre skolegang end andre steder.
Da min mand og jeg i 1998 flyttede fra København tilbage til Fejø, nord for Lolland, og senere fik børn, valgte vi den lille kommunale øskole, hvor jeg selv havde gået, og vi besluttede, at vi ville bakke op om den og først vælge andre tilbud på Lolland, hvis vores børn havde det skidt. Vi startede et eksperiment, som rigtig mange veluddannede forældre aldrig ville ”lægge børn til”.
Da børnene som 10-årige voksede ud af den lille Fejø Skole, fortsatte vi eksperimentet. Vi stillede os dog alle mulige spørgsmål: Ville vores børn kunne udfolde deres fulde potentiale i skoler, hvor vi ikke kendte de andre forældre, og hvor nogle af eleverne var børn, der boede i plejefamilier? Ville de kunne finde gode kammerater med sunde fritidsinteresser? Var der risiko for mobning? Men vi stoppede tankemylderet og sendte dem videre i folkeskolen på Lolland.
I dag har vores to ældste døtre afsluttet folkeskolen på Lolland i skoler, som i de nationale statistikker ligger under middel. Men det smitter altså ikke på individuelt niveau. Vores døtre har ligget i top, og den ældste er netop blevet student med et snit på over 12.
Jeg skal være den første til at sige, at Lolland Kommunes skoler ikke er perfekte. Som alle andre steder er der elever, der ikke finder sig til rette i folkeskolen, og Lollands skolevæsen mangler i den grad ressourcer, men vi må også medgive, at kommunens fattigdom ikke kan aflæses på vores døtres afgangsbeviser. I tilgift har de fået indpodet en social indsigt og en dyb retfærdighedssans, som er sund at have med i bagagen.
Min opfordring er derfor: Vælg folkeskolen til – også selvom man kan blive bange, når man læser lobbyisternes statistikker og mediernes skræmmeartikler. Folkeskolen er ikke kun et produkt af lærerkræfter og økonomi. Den er også et produkt af dem, der vælger den. Når skoler i provinsen har lave gennemsnit, er det lige så meget et billede af de hjem, eleverne kommer fra, og spredningen kan være meget stor. Når svage og stærke elever blandes, bliver de stærke forbilleder for resten af klassen, og det er en af vejene til at bryde den sociale arv. Måske er det netop fordi vi klumper os sammen i skoler med familier, der ligner os selv, at den sociale arv i dag er sværere at bryde end for 30 år siden.
Jeg ser en tendens til, at stærke forældre tillægger miljøet alt og arven intet i forhold til deres egne børn, og at de gør det modsatte, når de ser på børn fra andre socialklasser. Vi akademikere ser ofte vores egne børn som tomme beholdere, som skolen skal fylde med kundskaber, men sandheden er, at de ressourcestærke børn i de fleste tilfælde nok skal klare sig. De stærke skal nok holde fast i de arvelige anlæg, de er født med. Og de kan med deres miljø og kultur påvirke de andre positivt og forstærke chancerne for et godt slutresultat for de øvrige kammerater. Det er ikke omvendt. Social udsathed ”smitter” ikke nødvendigvis dem, der kommer fra stærke hjem, så derfor skal vi ikke frygte socialklasserne under os. Vi skal løfte dem.
Det påvirker hele samfundet, hvor vi med de gode uddannelser placerer vores børn. Politikerne skaber ikke den gode skole alene, for den gode skole skabes - i stor udstrækning - også af de familier, der vælger den. Vi er alle sammen vores folkeskole.
Jeg ville ønske, at flere forældre med gode uddannelsesbaggrunde ville vise lidt mere mod og tro på, at det ikke kun er skolen, der skaber børnenes resultater, men at det også går den anden vej: At netop deres børn er nøglen til en bedre folkeskole.
Note 1: https://www.b.dk/nationalt/det-er-blevet-svaerere-at-bryde-den-sociale-arv
Note 2: https://politiken.dk/indland/uddannelse/art6182701/Rige-og-fattige-b%C3%B8rn-klumper-sig-sammen-p%C3%A5-hver-deres-skoler