Annonce
Erhverv

Aarhus Letbane starter livet med kæmpe underskud

Passagerer ved stoppestedet Dokk1 da Aarhus Letbane startede med at køre med passagerer torsdag den 21. december 2017. Foto: Scanpix/Henning Bagger

Aarhus Letbane, der efter mange kvaler åbnede i 2017, må notere sig et voldsomt underskud for året.

Efter en hård fødsel kunne Aarhus Letbane åbne i december 2017. Åbningen var blevet udskudt flere gange. Specielt en planlagt åbning i september, der blev udskudt i sidste øjeblik, fik stor opmærksomhed.

Regnskabet for Aarhus Letbane for året er ikke meget kønnere end forløbet omkring åbningen. En stor nedskrivning har udløst et tilsvarende gevaldigt underskud.

- Nedskrivningen omhandler udelukkende allerede betalte aktiver og udgør derfor ikke en ny udgift for Aarhus Letbane, hedder det på letbanens hjemmeside.

- Med nedskrivningen følger Aarhus Letbane samme regnskabstekniske praksis som eksempelvis Metroselskabet i København og Hovedstadens Letbane. Nettoeffekten af denne ekstraordinære nedskrivning er 636 millioner kroner, skriver Aarhus Letbane videre.

Faktisk er nedskrivningerne på mere end en milliard kroner, hvilket dog bliver delvist opvejet et modregnet tilskud fra staten.

Da letbanen ikke var åben særligt meget af året, kom der ikke mange penge ind. Omsætningen er i årsrapporten opgjort til 2,9 millioner kroner, der kommer fra lejeindtægter.

Og lægger man de normale udgifter oven i den gevaldige nedskrivning, bliver underskuddet for 2017 på markante 706,9 millioner kroner.

- Årets underskud svarer ikke til det forventede, hvilket hovedsageligt skyldes den ovenfor omtalte nedskrivning af anlægsaktiviteterne.

- Egenkapitalen er i 2017 faldet fra 760,4 millioner kroner til 186,8 millioner kroner som følge af underskuddet, skriver Aarhus Letbane.

Aarhus Letbane er ejet af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i fællesskab.

Årsrapporten skriver, at det efter åbningen er kørt godt for letbanen, der kører til tiden.

- Ifølge en passagertælling gennemført af Midttrafik i april 2018, har Letbanen 8400 passagerer på en hverdag.

- Det er omkring 2500 flere end den tidligere buslinje 1A mellem Aarhus H og Universitetshospitalet. Letbanen tiltrækker med andre ord mere end 40 procent flere passagerer end bussen, skriver Aarhus Letbane.

  • Letbanen starter med at køre med passagerer
    Passagerer ved stoppestedet Dokk1 da Aarhus Letbane startede med at køre med passagerer torsdag den 21. december 2017. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t