Annonce
Erhverv

Amerikansk domstol giver SAS lov til at rejse ny aktiekapital

Luftfartsselskabet SAS har fået grønt lys til at finde nye investorer. (Arkivfoto). Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix

Potentielle investorer skal komme med deres bud til SAS inden for en periode på 13 uger, oplyser selskabet.

Luftfartsselskabet SAS har fået grønt lys til at rejse ny aktiekapital i forsøget på at komme ud af den konkursbeskyttelsesproces, selskabet befinder sig midt i.

Det har en amerikansk konkursdomstol i New York afgjort, oplyser SAS i en pressemeddelelse mandag aften.

- Rejsningen af aktiekapital er det næste vigtige skridt i SAS Forward, vores transformationsplan, der har til formål at forbedre vores finansielle styrke, siger SAS-topchef Anko van der Werff i meddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Potentielle investorer skal komme med deres bud til SAS inden for en periode på 13 uger, oplyser selskabet.

SAS har tidligere oplyst - og gentager igen mandag - at det søger at rejse i alt 9,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til cirka 6,25 milliarder danske kroner.

Samtidig vil man konvertere gæld for 20 milliarder svenske kroner.

- Vi vil gennemføre en bred kapitalrejsningsproces for at sikre egenkapital, der vil hjælp med at drive vores flyselskab fremad og lette chapter 11-proces (konkursbeskyttelsesproces, red.), siger topchefen videre.

Kort inden påske anmodede SAS domstolen i New York om at godkende selskabets plan om at rejse ny kapital via nye investorer.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, er ikke i tvivl om, at det havde været en katastrofe for selskabet, hvis ikke det havde fået grønt lys.

- Det er nemlig helt nødvendigt for selskabet at få nye penge i kassen for at overleve, siger han.

I slutningen af april valgte en dommer hos konkursdomstolen i første omgang at afvise SAS' ønske om at finde nye investorer.

Det gjorde dommeren, fordi det stod i SAS-dokumentet, at nye aktionærer skulle acceptere Danmark som storaktionær, fortæller analytikeren.

- I stedet for at gøre det til et decideret krav, er man i stedet kommet med en masse gode grunde til, at Danmark skal være storaktionær, siger Jacob Pedersen.

Konkursbeskyttelsesprocessen er fulgt i sporet på adskillige kriser, der har ramt SAS de senere år.

Blandt andet strejkede piloterne i juli. Strejken varede 15 dage, og den bidrog til, at SAS tabte 1,3 milliarder kroner fra maj til juli.

Konkursbeskyttelsen tvinger flyselskabet til at offentliggøre sine finansielle tal månedligt.

I marts tabte luftfartsselskabet 263 millioner kroner alene.

For de fleste andre selskaber vil det være rigtig skidt nyt med så stort et underskud, men for SAS betyder det, at man så småt er begyndt at begrænse de månedlige tab.

Til sammenligning tabte man 600 millioner i februar og 800 millioner i januar.

/ritzau/

  • FILES-SWEDEN-DENMARK-AIRLINE-SAS-STOCK
    Luftfartsselskabet SAS har fået grønt lys til at finde nye investorer. (Arkivfoto). Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing