Annonce
Erhverv

Analytiker: Høje renter giver gode tider for bankerne

Jyske Bank har hævet forventningerne til 2022 flere gange. Nu løfter de sløret for forventningerne til 2023, der lyder på 3,7-4,3 milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Torsdag har Jyske Bank præsenteret positive forventninger til 2023. Det skyldes blandt andet de høje renter.

2022 blev et bedre år for flere banker, end de havde forventet.

I løbet af året opjusterede blandt andet Sydbank, Spar Nord og Jyske Bank deres forventninger. Og den gode stemning ser ud til at fortsætte.

- Bankerne får rigtig mange gevinster ud af renteforhøjelserne, som bidrager til kerneforretningen. Der er udsigter til et fornuftigt år, også selv om økonomien ikke er helt optimal, siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Torsdag har Jyske Bank løftet sløret for forventningerne til 2023-resultatet. I en meddelelse skriver banken, at den forventer et resultat på 3,7-4,3 milliarder kroner.

- Forventningerne afspejler effekten af det højere renteniveau, et stabilt aktivitetsniveau, en fortsat solid kreditkvalitet samt købet af Handelsbanken Danmark, skriver Jyske Bank i meddelelsen.

I samme ombæring giver Jyske Banks foreløbige regnskabstal for 2022, hvor resultatet efter skat endte på 3,9 milliarder kroner før engangsomkostninger.

Mikkel Emil Jensen fortæller, at mange banker er godt polstret til skvulp i økonomien. Det skyldes blandt andet, at de penge, de havde sat til side til coronakrisen i mange tilfælde ikke er blevet brugt.

Men selv om fremtiden lige nu ser lys ud for de danske banker, er der også en usikkerhed, der lurer.

Hvis den økonomiske krise bliver større, end de fleste lige nu forventer, så vil det ramme bankerne, fortæller Mikkel Emil Jensen.

- Hvis folk mister deres arbejde, kan det betyde, at færre kan betale deres boliglån. Hvis det er kombineret med, at boligpriserne falder, kan det medføre tab for bankerne, siger han.

Bankerne har dog allerede indregnet forventningerne til beskæftigelsen og boligmarkedet.

For mange kan det måske virke underligt, at dårlige tider for økonomien betyder gode tider for bankerne. Og det er også modsat af, hvordan en recession normalt vil påvirke finansbranchen, fortæller Mikkel Emil Jensen.

Det skyldes, at man under en økonomisk krise normalt vil sænke renterne for at få gang i økonomien.

- Normalt er en recession noget man frygter. Nu er det lige før, bankerne gerne vil have en recession, fordi centralbankerne hæver renterne så meget, for at presse inflationen ned, siger han.

/ritzau/

  • Jyske Bank hovedsæde i Silkeborg
    Jyske Bank har hævet forventningerne til 2022 flere gange. Nu løfter de sløret for forventningerne til 2023, der lyder på 3,7-4,3 milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt