Annonce
Erhverv

Billund bygger luftbro til Europas største lufthavn

Det britiske selskab lancerer fra maj næste år 11 ugentlige afgange fra Billund til London Heathrow.

Der er godt nyt for rejseglade jyder, som skæver mod London, når de skal planlægge flyrejser.

Til maj næste år åbner British Airways en ny rute mellem Billund og London Heathrow, der er Europas suverænt største lufthavn og British Airways' primære trafikknudepunkt.

Ruten indvies, når et af de nyrenoverede Airbus A320-fly lander i Danmarks næststørste lufthavn 3. maj, og billetten ventes at koste fra 305 kroner.

Det drejer sig om 11 ugentlige afgange fra Billund til London, lyder det i en pressemeddelelse.

Ifølge Peter Rasmussen, nordeuropæisk chef for British Airways, har det længe været et ønske at udvide rutenettet til også at inkludere en rute fra Jylland til London Heathrow.

- Vi er glade for, at vi fremover også kan tilbyde vestdanskere en direkte rute til London Heathrow, som både er en eftertragtet forretnings- og shopping-destination, og et vigtigt knudepunkt for rejsende, der skal videre ud i verden, siger Peter Rasmussen.

Han understreger, at rejsende med den nye rute kan drage fordel af det store transfernetværk, der blandt andet kan tage dem videre til San Francisco, Cape Town, Buenos Aires, Madrid eller Nice.

Hos Billund Lufthavn er man glad for den nye samarbejdspartner.

- Vi har i mange år arbejdet hårdt på at få flere afgange til London, da det er en meget eftertragtet rute blandt vestdanskerne, siger Kjeld Zacho Jørgensen, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Flyet mod Heathrow afgår klokken 11.25, hvilket er tids nok til at nå eftermiddagens afgange mod Nordamerika. Aftenflyveren afgår fra Billund klokken 18.40.

Den nye rute er led i det britiske luftfartsselskabs udviklingsstrategi, der blandt andet byder på flere udvidelser i Norden.

Ifølge branchemediet check-in.dk er der tale om, at Billund Lufthavn "for alvor er rykket et trin op i den europæiske lufthavnselite".

London Heathrow er den største lufthavn i Europa og den tredjestørste i verden med sine 73 millioner passagerer årligt. Lufthavnen ligger i den vestlige del af den britiske hovedstad 23 kilometer fra centrum.

Annonce
Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik