Annonce
Erhverv

Byggetravlhed - og et pusterum

Til efterårsferien er en prøvelejlighed klar i boligprojektet på Sophieholmen, og man holder "Åbent Hus". 16 af de 22 lejligheder er allerede solgt. Foto: Anders Knudsen

Det store lokale entreprenørfirma Bo-Hus A/S sænker omsætningen i år. Og skruer så for alvor op i 2019

Det er stort set kun gået én vej for det store Nykøbing-entreprenørfirma Bo-Hus A/S i en årrække: Fremad.

Men i år bliver omsætningen faktisk betragteligt mindre end i 2017.

Ikke fordi der mangler hverken planer eller opgaver. Men københavnsk rådhus-træghed kombineret med behovet for også at få et lille pusterum i striben af projekter her i området gør, at direktør Bo Jørgensen trods alt er ganske godt tilfreds med at kunne melde om en forventet omsætning på måske i underkanten af 150 millioner kroner i år.

I 2017 lød omsætningen på 190 millioner kroner. I parentes bemærket var 2017-overskuddet på 3,7 millioner kroner før skat. Og i år venter Bo Jørgensen mininum et tilsvarende overskud - trods den lavere omsætning.

- Der er bestemt ikke noget problem i den dalende omsætning, selv om vi altså "mangler" omkring 50 millioner i forhold til det, vi oprindeligt havde regnet med. En væsentlig årsag er, at to store byggeprojekter i København er blevet rykket i forhold til den oprindelige tidsplan, siger Bo Jørgensen.

- Der er ikke hindringer i den forstand. Vi må bare konstatere, at sagsbehandlingen på alle punkter er markant anderledes i København end tilfældet er her på Lolland-Falster. Det tager tid. Lang tid, tilføjer han.

Bo-Hus har to meget store projekter til en samlet pris omkring 160 mlllioner kroner i bogen.

Det gælder dels ungdomsboliger på Amager og dels cirka 70 lejligheder på Østerbro for Lejerbo.

- Vi skulle være startet på Østerbro i august, men begge projekter rykker nu til 2019 med byggestart. Omvendt får vi så også mulighed for at gøre nogle opgaver her i området fredeligt færdige med det "pusterum", siger Bo-Hus direktøren.

I øjeblikket er man i gang med at gøre en prøvelejlighed i byggeriet på Sophieholmen 27-29 færdig til Åbent Hus-arrangement i efterårsferien.

Byggeriet på grunden yderst ved vandet rummer 22 boliger. Heraf er de 16 solgt. Nu gælder det så de sidste seks.

Den stort set samme investorgruppe, som står bag Sophieholmen, er også på vej med et færdigt projekt for et andet, havnenært areal - nemlig grunden ved Stengade/Sundbystræde, der har ligget øde hen i mere end 10 år.

Investorerne er udover Bo Jørgensen hans bror Per Jørgensen, ejer og direktør Sæbefabrikken A/S, og Stephen Kryger, IFA Tagdækning ApS.

De overtog grunden sidste år.

- Vi arbejder med et byggeri med i alt 30 boliger. - heraf 10 ejerboliger, siger Bo Jørgensen.

Dermed imødekommer man i øvrigt også en klar opfordring fra borgmester John Brædder, der også her i avisen for nylig betonede, at kommende boligprojekter, hvor kommunen skal ind med støtte efter reglerne om almennyttigt boligbyggeri, så vidt muligt skal indeholde ejerboliger også.

Bo-Hus regner også med at skulle bygge ved Stengade.

- Og det er helt fint, hvis vi kan sætte et tempo, hvor projekterne ikke i alt for høj grad overlapper hinaden, understreger Bo Jørgensen

I ordrebogen er også en massiv renovering af boliger på Hammerlodden som Nykøbing F. Boligselskab står for. Og som omtalt herunder er Bo-Hus også entreprenør på byggeriet af boliger ved Stubbekøbingvej. Forventet byggestart til april næste år.

Læs også artiklen "Bryghus-byggeri klar når kommunen giver sit ja" i mandagens Folketidende.

Stengade-grunden skal efter planen rumme 30 boliger. Heraf 10 ejerboliger og 20 almennyttige lejligheder. Foto: Claus Hansen
  • Til efterårsferien er en prøvelejlighed klar i boligprojektet på Sophieholmen, og man holder "Åbent Hus". 16 af de 22 lejligheder er allerede solgt. Foto: Anders Knudsen
  • Stengade-grunden skal efter planen rumme 30 boliger. Heraf 10 ejerboliger og 20 almennyttige lejligheder. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen