Annonce
Erhverv

Danmark er det dyreste EU-land at være forbruger i

Det er dyrt at bo i Danmark, hvor forbrugerpriserne ifølge Danmarks Statistik er de højeste blandt alle 28 EU-lande. (Arkivfoto) Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

De danske forbrugerpriser lå sidste år 37 procent over gennemsnittet i de 28 EU-lande.

Danmark er det dyreste EU-land at bo i som almindelig forbruger.

Det bekræftes af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at Danmark med et prisniveau på 37 procent over gennemsnittet i de 28 EU-lande havde langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2018.

Ses der ud over EU-medlemslandene, bliver Danmark overgået af flere af de såkaldte EFTA-lande, der ikke er medlem af den Europæiske Union.

Island, Schweiz, og Norge havde således endnu højere forbrugerpriser sidste år. De lå henholdsvis 58, 51 og 47 procent over EU-gennemsnittet.

En del af forklaringen på de høje priser herhjemme er, at danskerne har et højt omkostningsniveau i form af høje skatter og lønninger, der generelt gør det dyrt at drive forretning i Danmark.

Det forklarer Kristian Skriver, der er økonom i Dansk Erhverv.

- I Danmark har vi en forholdsvis høj momssats, samtidig med at vi betaler en række forbrugsafgifter.

- Det betyder, at når man som dansker forbruger 100 kroner, så betaler man ifølge tal fra EU-Kommissionen i gennemsnit knap 31 kroner til statskassen.

- Det er væsentligt højere end resten af EU, hvor man i gennemsnit betaler knap 21 kroner til statskassen. Det trækker naturligt det danske prisniveau op sammenlignet med vores naboer i EU, siger Kristian Skriver.

På trods af de høje priser har danskerne stadig gode forbrugsmuligheder. Det hænger sammen med, at der i Danmark er et højt velstandsniveau.

Men bare fordi forbrugsmulighederne er gode, så er det ikke ensbetydende med, at danskerne bruger masser af penge på sig selv.

Ifølge Danmarks Statistik indtager danskernes private forbrug en 11.-plads blandt samtlige 28 EU-lande. Forbruget er faktisk kun tre procent højere end gennemsnittet i EU.

Blandt årsagerne til det relativt beskedne forbrug peger Kristian Skriver blandt andet på, at der i Danmark er en forholdsvis stor offentlig sektor, som leverer eksempelvis daginstitutioner og behandlinger på sygehuse.

- En del af forklaringen er også, at husholdninger i løbet af de seneste par år har holdt igen med forbruget.

- I dag er det sådan, at hver gang en dansker tjener 100 kroner, så forbruger man blot de 95 kroner. Vi har i stedet brugt indkomstfremgangen på at afdrage på gælden, siger Kristian Skriver.

Link til opgørelse fra Danmarks Statistik
  • Forbrug
    Det er dyrt at bo i Danmark, hvor forbrugerpriserne ifølge Danmarks Statistik er de højeste blandt alle 28 EU-lande. (Arkivfoto) Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til