Danske banker har kurs mod historisk høje overskud

Det kommer ikke som en overraskelse, at de højere renter har været en særledes lukrativ forretning for de danske banker.

Fredag løfter Sydbank sine forventninger til årets resultat for tredje gang i år. Det fremgår af en børsmeddelelse.

Denne gang opjusteres forventninger med 300 millioner kroner, så der nu ventes et overskud efter skat på 2,9-3,2 milliarder kroner.

Ved årets begyndelse var forventningen én milliard kroner lavere.

Sydbank er langt fra den eneste danske bank, der har indset, at forventningerne ved årets begyndelse har været alt for konservative.

En gennemgang af landets største banker viser, at forventningerne til årets overskud er blevet løftet med mere end otte milliarder kroner i alt siden de første gang løftede sløret for indtjeningsudsigterne.

Opgørelsen medtager udmeldinger fra landet seks største banker, Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.

I skrivende stund forventer de et samlet overskud på omkring 44 milliarder kroner efter skat i 2023.

Det vil i så fald være historisk højt.

Ifølge Børsen lyder den nuværende rekord for de seks banker på 35,7 milliarder kroner. Den rekord stammer fra 2017.

Af de seks er det Danske Bank, der klart regner med at have det største overskud, når kirkeklokkerne ringer den 1. januar.

Banken forventer nemlig et overskud efter skat på op mod 20,5 milliarder kroner.

Fredag morgen skriver Sydbank, at opjusteringen sker som følge af fortsat stigende renter.

Det har været drivkraften for samtlige banker i år.

Opjusteringen sker, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag lavede sin tiende renteforhøjelse i træk.

Det betyder, at den styrende rente nu ligger på fire procent.

Nationalbanken fulgte op med en tilsvarende stigning, hvilket bringer dennes rente op på det højeste niveau siden 2009.

Centralbankerne bruger rentestigninger som et værktøj til at få bugt med inflationen, der har været på himmelflugt det seneste år.

Forventningen er, at rentestigninger, der gør det dyrere at låne penge, vil få forbrugerne til at bruge mindre.

Det skal få priserne - og dermed inflationen - til at falde.

/ritzau/