Annonce
Erhverv

De danske forbrugeres optimisme halter

Forbrugertilliden tog et dyk i maj. Der er langt fra tristesse, men optimismen er ebbet ud, viser nye tal.

Tiltroen til økonomien hos forbrugerne tog et dyk i maj. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, hvor de adspurgte over en bred kam har haft sværere ved at finde ja-hatten frem.

Den samlede indikator for forbrugertillid dykkede til 3,2 i maj fra 5,5 i april. Generelt er det synet på Danmarks økonomi, der trækker ned.

De adspurgte var generelt positive, når det kom til familiens situation, men holdningen er mere negative omkring Danmarks økonomiske stilling nu og om et år. For begge er der dog fortsat tale om en forventning om fremgang.

- Selv om forbrugerne er positive over for familiens og Danmarks økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Forbrugerne forventer, at arbejdsløsheden vil være steget om et år, skriver Danmarks Statistik.

Det er ikke godt nyt for privatforbruget, som er en af de faktorer, der skeles ekstra meget til, når det kommer til at skabe økonomisk fremgang.

Ifølge Jyske Banks cheføkonom, Niels Rønholt, er danskernes forsigtige optimisme dog lige netop intakt.

- Men indtil videre har det ikke givet anledning til et mere markant opsving i privatforbruget. Og med et fald i dagens tal går udviklingen selvfølgelig lidt den forkerte vej.

- De allerseneste tal for dankortomsætningen og detailhandlen for april har vist et løft i forhold til marts, men det overordnede billede er stadig, at danskernes forbrug faktisk er gået lidt ned i gear i første del af 2016, skriver Niels Rønholt.

Den flade forbrugertillid kommer samtidig med, at nye tal viser, at beskæftigelsen endnu en gang er steget. I marts kom der 4500 flere job i det private.

- Normalt følges stigende beskæftigelse med høj økonomisk vækst, målt ved BNP, men denne gang er BNP-væksten meget lav. Det er bekymrende, fordi det tyder på, at det ikke går særlig godt med vores produktivitet, altså hvor meget vi får ud af vores arbejdstimer, skriver cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t