Udbyttebetalinger og tilbagebetaling i skat er endt på opsparingskontoen og ikke kun i forbrugsbudgettet.
Når danske familier får flere penge mellem hænderne, ender pengene oftere på opsparingskontoen end med at blive brugt på store julegaver.
Tal fra Nationalbanken viser, at der står 40 milliarder kroner mere på danske indlånskonti, da 2018 løb ud, end da det startede.
Ifølge bolig- og formueøkonom ved Nykredit Mira Lie Nielsen hænger det sammen med, at det er på mode at lægge til side.
- Når danskernes bankbøger bliver ved med at vokse, så skyldes det, at den gennemsnitlige familie har flere penge at rutte med, og at rigtig mange vælger at have de ekstra penge stående på bankkontoen, siger hun i en skriftlig kommentar.
- Flere og flere har fast arbejde, og tilmed oplever de, at lønnen stiger mere end priserne på varer på supermarkedets hylder. Samtidig har vi til stadighed et uhyre lavt renteniveau, som giver mange en kontant besparelse i deres husholdningsbudget.
- Det er, som om danskernes behov for opsparing er blevet større de senere år, og den gamle dyd med at bruge gode tider til at polstre sig til knap så gode er i høj kurs.
Samme dag som Nationalbanken fremlagde tal om danskerne opsparing, kom opgørelsen af detailhandlen i december måned. Her kan man se en lignende tendens.
Samme tal bekræfter ifølge markroøkonom ved Sydbank Søren V. Kristensen, at der ikke er tale om en forbrugsfest. Ser man på de sidste tre måneder af 2018, er der tale om en lille stigning i forbruget.
- Det er ikke imponerende, men det er heller ikke bekymrende, siger han i en skriftlig kommentar.
- Faktisk er det nogenlunde i tråd med den udvikling, som vi har set gennem det seneste lange stykke tid, hvor de danske forbrugere sidder lidt på pengene og hellere vil putte dem i sparegrisen end i kasseapparaterne rundt omkring.
Hos Dansk Industri, der organiserer flere tusinde virksomheder i Danmark, kan man mærke og dokumentere, at der er sket en ændring efter finanskrisen.
- Det er helt tydeligt, at danskerne sparer mere op end tidligere, siger cheføkonom Morten Granzau.
- I dag bruger den enkelte dansker i gennemsnit 95 kroner, for hver gang vi tjener 100 kroner. Før krisen var vi helt oppe på at bruge 106 kroner.
-
Lysten til at putte de optjente kroner i sparegrisen fremfor kasseapparaterne er vokset i 2018, lyder det fra økonomer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
