Annonce
Erhverv

Der er kommet ny rangorden på første række i modeugen

Designeren Anne Vest åbnede modeugen med et show på Hotel D'Angleterre. Foto: /ritzau/Tycho Gregers

Den digitale bølge har betydet, at bloggere og instagrammere har fået større betydning for designere.

Efter tre hektiske dage er det sidste modeshow afholdt for denne gang i den københavnske modeuge.

Her blev der ikke kun præsenteret nye tendenser på catwalken, men også på tilskuerpladserne.

Ifølge Camilla Frank, der er direktør for Copenhagen Fashion Week, er der nemlig også sket et opbrud i hierarkiet blandt de inviterede til modeugens mere end 30 modeshows.

Her deltager traditionelt indkøbere fra større butikskæder, ligesom journalister fra de store modemagasiner traditionelt er blevet placeret på de stole, hvor udsigten er bedst.

Men i år har det været helt tydeligt, at der er kommet en ny rangorden, som er anderledes end for 10 år siden.

- Den vigtigste nu kan være den person med 100.000 følgere, som lægger billeder op på sin Instagram-profil og kan være med til at skabe en masse omtale og hype.

- Men det kan også være indkøbere fra store netbutikker, der har en stor kundekreds og repræsenterer en stor salgsmulighed.

- Først på tredjepladsen finder man de store modemedier som Elle og Vogue. Og hvis du kommer fra et modemagasin med en mindre læserskare på et par tusinde, er du tæt på at være ligegyldig, siger Camilla Frank.

Interessen for at overvære de forskellige shows er dog ikke blevet mindre, men de er fortsat lukket land for de fleste.

- Vi vil gerne invitere slutbrugerne med til festen, men vi skal omvendt også huske, at der også er professionelle, der arbejder med mode året rundt, som skal have plads og mulighed for at passe deres arbejde, siger Camilla Frank.

Modeugen har dog også en lang række arrangementer for andre end den snævre inderkreds.

Blandt andet blev der tirsdag afholdt et talent-modeshow med tre nye designere, som alle kunne købe adgang til.

- De har måske ikke et stort publikum endnu, og for dem handler det meget mere om opmærksomhed end om salg, forklarer direktøren.

Modeugen består foruden modeshows af en række modemesser, der fortsætter fredagen ud.

Lørdag sluttes der af med tre arrangementer for det almindelige publikum, heriblandt en designerfrokost og en såkaldt artwalk rundt i københavnske gallerier.

  • Modeuge: Åbningsshowet med designer Anne Vest
    Designeren Anne Vest åbnede modeugen med et show på Hotel D'Angleterre. Foto: /ritzau/Tycho Gregers
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov