Annonce
Erhverv

Direktør om million-pulje: Ingen gavebod

Foto: Lynge Thang Jørgensen.

OPDATERET: Den særpulje, Spar Lolland har besluttet at afsætte til virksomheder, som vil skabe flere arbejdspladser på Lolland, skal ikke bruges til hvad som helst.

Af Jakob Poulsen og Hans Gandrup


Det var lukningen af Vestas, der i aftes fik bestyrelsen i Spar Lolland til at afsætte en lånepulje på 100 millioner kroner til en særlig lav rente til nuværende eller kommende virksomheder på Lolland.

Håbet er at skabe nye arbejdspladser, der kan erstatte nogle af de mange hundrede job, der forsvandt i forbindelse med Vestas' lukning.

Sparekassen vil tilbyde interesserede virksomheder, der søger om penge fra puljen, at låne pengene til en rente på 3,5 procent i de første to år og derefter til markedsrente, forklarer Spar Lollands administrerende direktør Lynge Thang Jørgensen.

Men sparekassen låner ikke penge ud til hvad som helst, fastslår direktøren.
- Det skal være bæredygtige projekter. Vi låner jo penge ud i forventning om, at vi får dem igen, så der vil foreligge en kreditvurdering. Det med at finansiere et projekt, der har en levetid på tre måneder, er der ikke nogen, der har nogen interesse i, siger Lynge Thang Jørgensen og understreger:
- Det er jo ikke nogen gavebod.

Hvordan tror du, at det her vil blive modtaget blandt jeres nuværende kunder?
- Det har jeg ikke noget bud på. Jeg tror og håber da på, at alle ser denne pulje som noget, der er til gavn for hele vores område. Når man får en lukning af Vestas med så mange, der mister jobbet, så giver det nogle dønninger. Og hvis det her kan være med til at bløde op på det, så har alle vel en interesse i det, siger Lynge Thang Jørgensen.

 I kommunen modtages den nye pulje med glæde:
 - Vi havde et møde med Spar Lolland umiddelbart efter Vestas-lukningen. Det er ualmindelig positivt, at det lokale penginstitut nu kommer med dette konkrete tilbud og på den måde går forrest i bestræbelserne på at styrke det lokale erhvervsliv, skaffe job og afbøde virkningerne af Vestas-beslutningen, siger borgmester Stig Vestergaard, Lolland Kommune.

- Det er et godt signal om lokalt engagement, som vi kan tage med, når vi 3. december har møde med erhvervsministeren om en vækstpakke for Lolland, tilføjer Stig Vestergaard.

  • Foto: Lynge Thang Jørgensen.
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang