Annonce
Erhverv

DSB vil fylde tomme togsæder med rabatter

Der skal være flere billige billetter til tog uden for myldretiden, varsler ny DSB-direktør.

Flere skal vælge at tage toget uden for myldretiden, hvor der i dag er mange ledige sæder.

Derfor vil DSB forsøge at lokke kunderne om bord på de tyndt besatte afgange med flere rabatbilletter.

- Vi har tog, der er meget fyldt, men totalt set kører vi rundt med masser af tom kapacitet, og vi vil gerne øge belægningen på vores tog, forklarer selskabets administrerende direktør Flemming Jensen i et interview med Ritzau.

DSB tilbyder i forvejen de såkaldte Orange-billetter, som giver mulighed for, at et begrænset antal passagerer kan rejse med rabat på udvalgte afgange.

Og dette system skal fremover bruges målrettet til at få fyldt de tomme sæder uden for myldretiden.

Direktøren påpeger dog samtidig, at der i dag er rabatordninger, som giver passagererne mulighed for at rejse med rabat i myldretiden, hvor togene ofte er fyldt. Det ønsker direktøren ikke fremover.

- Vi vil gerne udvikle vores produkter i en retning, hvor vi kan fastholde de priser vi har på vores myldretidstrafik og så i større udstrækning prøve at flytte nogle af de kunder ud af de overfyldte tog, som måske ikke nødvendigvis behøver at køre lige midt i myldretiden, siger direktøren.

Hos Passagerpulsen i Forbrugerrådet Tænk tager man positivt imod udmeldingen.

- Vi synes, det er en god idé med differentierede produkter, der er målrettet de behov, som de forskellige målgrupper har. Studerende eller ældre er måske ikke afhængige af at rejse på et bestemt tidspunkt, og de vil kunne have gavn af de her løsninger, siger konstitueret projektchef Asta Ostrowski til Ritzau.

Hun tror på, at korrekt udførte rabatter kan tiltrække nye passagerer til togene.

- Mange opfatter bilen som et billigere alternativ end den kollektive transport, og laver man billettyper, der imødekommer deres behov, så kan det flytte passager fra bilen til den kollektive transport, skønner Asta Ostrowski.

Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing