Annonce
Erhverv

EU: Slut med at forskelsbehandle europæiske forbrugere

EU-Kommissionen fremlægger strategi med det erklærede mål at udløse det fulde potentiale i EU's indre marked.

Det skal være slut med, at danske og andre europæiske forbrugere, der køber en vare eller en tjenesteydelse i et andet EU-land, bliver udsat for højere priser og dårligere salgs- og leveringsbetingelser.

Sådan lyder et af de vigtigste indsatsområder i en ny strategi for videreudviklingen af det indre marked, som EU-Kommissionen netop har vedtaget.

Det vælter jævnligt ind med klager fra forbrugerne over urimelige prisforskelle på grundlag af nationalitet eller bopæl, selv om det efter EU-reglerne ikke er lovligt med sådan en forskelsbehandling.

Men nu bebuder EU-Kommissionen, at den både vil komme med nye lovforslag og slå hårdere til mod dem, der bryder reglerne, i sin kamp mod ubegrundet forskelsbehandling på det indre marked.

Dansk Erhvervs EU-chef, Kasper Ernest, er ikke begejstret for den del af strategien, som, han frygter, kan tvinge butikker til at drive underskudsgivende forretning eller helt stoppe salget.

- Det lyder besnærende, at man ikke må diskriminere. Men her går man langt videre og underkender, at EU-landene er forskellige, har forskellige lønniveauer, momssatser, energiomkostninger, fragtpriser og meget mere, siger Kasper Ernest.

I forvejen er EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ved at undersøge, om Disneyland i Paris forskelsbehandler sine tyske og britiske kunder efter klager over, at tyskerne betaler overpris for den samme ydelse.

EU-Kommissionen er også i gang med en større granskning af såkaldte geografiske blokeringer på nettet, hvor kunder fra nogle lande blive omdirigeret til websider med højere priser, end kunder fra andre lande bliver tilbudt.

Et andet element i den nye strategi er at indføre et servicepas til EU, så virksomheder kan arbejde i alle medlemslande, når de først har opnået tilladelse til at arbejde i ét land.

Det forslag glæder Dansk Erhverv sig til gengæld over. Kasper Ernest forudser, at det vil fjerne "enorme mængder unødige krav og administration", der tit har været stopklodsen for at gøre forretninger i andre EU-lande.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har som et af sine hovedmål "at udløse det indre markeds fulde potentiale" til gavn for den økonomiske vækst.

Elzbieta Bienkowska, der er EU-kommissær med ansvar for det indre marked, siger, at den nye strategi især fokuserer på at få de regler, der allerede er vedtaget for det indre marked, til at fungere bedre.

- Europa har ingen tid at spilde, når det gælder om at finde løsninger på sine konkurrencemæssige udfordringer, siger hun.

Annonce
Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik