Annonce
Erhverv

EU-udvalg godkender udspil om udstationerede arbejdere

Beskæftigelsesudvalget i EU-Parlamentet stemte mandag for en fornyelse af det såkaldte udstationeringsdirektiv. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv

Den danske model bliver blåstemplet i EU-Parlamentets fornyelse af direktiv, siger dansk parlamentariker.

EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har mandag vedtaget et udspil, der skal sikre bedre lønforhold for udstationerede arbejdere i unionen.

Dermed er EU kommet et skridt tættere på en aftale om at forny det udskældte udstationeringsdirektiv.

Det går blandt andet ud på at sikre lønmodtagere, der arbejder i andre EU-lande, samme lønpakke som de lokale lønmodtagere i det land, hvor de arbejder.

Afstemningen endte med et flertal på 32 stemmer for og 8 imod. 13 personer afstod fra at stemme.

Dermed ryger stafetten nu videre til det samlede parlament. Ved en samling i Strasbourg i Frankrig 26. oktober ventes det at stemme for.

Herefter skal det forhandles med EU's medlemslande.

Forslaget, der blev fremlagt af EU-Kommissionen i marts 2016, er en revision af de nuværende regler. Det var ikke alle, der tog lige godt imod forslaget.

Blandt andet fra dansk side lød bekymringen, at direktivet kunne trumfe den danske arbejdsmarkedsmodel og nationale ret til at fastsætte løn.

Folketinget og parlamenterne i ti andre lande gav et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen. Men kommissionen valgte alligevel at holde fast i udspillet.

Men dagens afstemning sikrer den danske model, påpeger den danske EU-parlamentariker Ole Christensen (S), der er medlem af beskæftigelsesudvalget.

- Det er slået helt fast ved direktivet, at det er national kompetence at fastsætte lønnen. Det kan man være helt tilfreds med fra dansk side.

- Der står ganske enkelt, at det kan være enten ved lovgivning eller national praksis, siger han.

En udstationeret arbejder er person, der bliver sendt ud af sin arbejdsgiver for at arbejde i en medlemsstat i en midlertidig periode.

I øjeblikket er udstationerede arbejdere omfattet af samme regler som lokale arbejdere ved eksempelvis sundhed og sikkerhed.

Arbejdsgiverne er ikke forpligtet til at betale en udstationeret arbejder mere end den fastsatte mindsteløn i værtslandet, som det ser ud nu.

Men ifølge udspillet bør udstationerede arbejdere være omfattet af de samme regler som de lokale, når det gælder aflønning også ved tillæg og bonusser.

- Jeg er meget tilfreds. Det er noget, der har været i gang i rigtig lang tid, siger Christensen.

Desuden skal direktivet blandt andet også sikre bedre vilkår for udstationerede vikarer og arbejdere, der befinder sig i et andet land over en længere periode.

  • Stilladsarbejdere
    Beskæftigelsesudvalget i EU-Parlamentet stemte mandag for en fornyelse af det såkaldte udstationeringsdirektiv. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj