Den danske fagbevægelse har meget at kæmpe for. Medlemstabet er den største udfordring lige nu.
Søndag fejrer den danske fagbevægelse traditionen tro arbejdernes internationale kampdag. Og der er sandelig noget at kæmpe for for de faglige organisationer i Danmark, lyder det fra flere arbejdsmarkedsforskere.
- Talerne på 1. maj-møderne vil sikkert handle om, at vi skal have en ny regering, og man vil prøve at glemme de indre blødninger, der er i den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
Han henviser til, at især LO-fagbevægelsen taber medlemmer i stor stil, og det betyder, at de faglige organisationer taber styrke.
- Der er trusler indefra. Fagbevægelsen er ikke så stærk og organiseret, som den har været. Der er især mange unge, som ikke gider fagbevægelsen, siger Henning Jørgensen.
Han siger, at næsten 40 procent af alle de ansatte på det danske arbejdsmarked ikke er organiseret.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra FAOS ved Københavns Universitet er medlemstabet fagbevægelsens største udfordring.
- Og det er ikke bare en udfordring for fagbevægelsen. Det er en udfordring for hele det danske arbejdsmarked og dermed hele det danske samfund. Medlemstabet betyder, at den måde, vi har reguleret forholdene på arbejdsmarkedet på igennem 100 år, på sigt kan blive truet, siger han.
Ifølge Jesper Due truer den manglende opbakning til fagbevægelsen den danske tradition for, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv forhandler sig frem til løn og arbejdsforhold i overenskomsterne.
- Hvis der ikke er opbakning til de faglige organisationer, som har overenskomsterne, så skrider hele det system. Så vil der komme mere lovgivning, og det vil gå ud over fleksibiliteten og hele den samarbejdskultur, vi har udviklet, siger han.
/ritzau/