Annonce
Erhverv

Femern Bælt-forbindelsen skal bidrage til grøn omstilling

Femern Bælt-forbindelsen bliver en grøn transportkorridor. Foto: Femern A/S

Femern A/S har udarbejdet klimastrategi for Femern-projektet.

Femern Bælt-forbindelsen bliver en grøn transportkorridor, og selve arbejdet med at skabe transportkorridoren i skikkelse af den kommende tunnel under Femern Bælt mellem Lolland og Femern skal ske så klimavenligt som muligt.

Det fremgår af et arbejdspapir, som bygherren Femern A/S har udarbejdet, hvor en klimastrategi for Femern Bælt-forbindelsen beskrives.

- Klimastrategien er målrettet en lang række interessenter, der på flere plan har interesse i projektet. Det er eksempelvis bygge- og anlægsbranchen og miljøorganisationer. Klimaindsatsen og bæredygtighed er derfor væsentlige fokusområder i Femern A/S, der som statsejet selskab har et særligt ansvar for, at klima og miljø påvirkes mindst muligt af selskabets aktiviteter, og at byggeriet gennemføres socialt bæredygtigt, eksempelvis gennem ordentlige arbejdsvilkår, fortæller kommunikationschef Morten Kramer Nielsen, Femern A/S.

I klimastrategien formuleres fire hovedspor (se faktaboks red.).

- I de hovedspor ligger en række initiativer, som skal udvikles og forbedres løbende i hele projektets levetid, siger Morten Kramer Nielsen, der også peger på, at klimastrategien skal sikre, at der også bliver stillet ambitiøse klimakrav til netop det i de kontrakter, der skal udarbejdes.

- I det nye år bliver der udbudt installationskontrakter. Det vil sige opgaver med at lave al elinstallation og andet, der skal etableres i tunnelen. Her vil der blive stillet en række krav, så tunnelen vil kunne drives klimavenligt, siger Morten Kramer Nielsen, der tilføjer, at Femern A/S ser det som en opgave at bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren.

- Femern Bælt-forbindelsen er en langsigtet investering, der derfor også skal være bæredygtig, skal designes klimavenligt med klimavenlige materialer, understreger han.

Derudover vil Femern A/S som bygherre på Femern Bælt-forbindelsen støtte udviklingen af bygge- og anlægssektoren til at blive grønnere.

- Vi skal i den sammenhæng fremme bæredygtig adfærd på byggepladsen, og det skal være muligt med alternative drivmidler, og så skal vi understøtte grønne pilotprojekter, slår han fast.

Et vigtigt og afgørende element i Femern A/S klimastrategi er også at dele viden.

- Derfor er det også udgangspunktet, at vi vil afholde en fast årlig konference, når Covid-19 tillader det, hvor alle interessenter bliver inviteret til fælles erfaringsudveksling, hvor nye landvindinger i blandt andet transportsektoren og byggesektoren kan deles, siger Morten Kramer Nielsen.

Baggrunden for Femern A/S klimastrategi er klimaloven, der binder Danmark til et mål om 70 procents reduktion af udledningen af CO2 i 2030 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050.

I Femern A/S arbejdspapir noteres det, at det må forventes, når Femern Bælt-forbindelsen åbner i 2029, at samfundet er langt med en substantiel grøn omstilling af både produktionsmåder og transportformer.

Klimastrategien på Femern-projektet beskrives fire hovedspor for klimaarbejdet på projektet:

Spor 1: Femern-forbindelsen skal bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren og udviklingen af fremtidens bæredygtige europæiske transportnetværk
Spor 2: Femern-forbindelsen skal bygges så klimavenligt som muligt
Spor 3: Femern A/S støtter udviklingen af en grøn bygge- og anlægssektor
Spor 4: Tunnelen skal drives klimavenligt

Kilde: Femern A/S

  • Femern Bælt-forbindelsen bliver en grøn transportkorridor. Foto: Femern A/S
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing