Flere end fire ud af ti af landets pensionister fik sidste år mindre i folkepension, fordi de havde for stor indkomst fra eksempelvis løn eller private pensioner ved siden af.
Således fik 41,8 procent af danske pensionister intet eller reduceret folkepensionstillæg ved udgangen af 2022.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Sampension har analyseret.
- Det er faktisk rimelig mange. Og det er også sat op imod, at vi oplever, at flere og flere pensionister - særligt i de yngre årgange - har lidt større indtægt.
- Enten fordi de har været gode til at spare op eller har en form for job, som udløser en indtægt, og dermed påvirker pensionstillægget, siger Anne-Louise Lindkvist, der er markeds- og kunderådgivningschef i Sampension.
Det er særligt de yngre pensionister, som bliver modregnet i folkepension.
I 2022 fik 50,4 procent af pensionisterne i aldersgruppen 65-69 år intet eller reduceret folkepensionstillægget, hvilket er den største andel blandt alle aldersgrupper.
Der var i december 2022 lidt over en million folkepensionister i Danmark ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Du kan få folkepension i Danmark, fra du er mellem 65 og 68 år, afhængigt af, hvornår du er født. Som folkepensionist i Danmark modtager du et grundbeløb.
Derudover kan man få et pensionstillæg, men det afhænger blandt andet af ens øvrige indkomst og formueforhold.
Tidligere er ens pensionstillæg blevet sat ned eller bortfaldet, hvis enten pensionisten selv og/eller en eventuel samlever havde en for høj indtægt gennem pensionsindtægt eller arbejdsindkomst.
Fra 1. januar i år medregnes en samlever eller ægtefælles arbejdsindkomst dog ikke længere i beregningen af pensionistens tillæg.
Og det får stor økonomisk betydning for tusindvis af danskere i år og fremover.
- Det har jo rent faktisk en forholdsvis stor ulempe for den enkelte pensionist og også de par, som så ikke nødvendigvis har fællesøkonomi, men så egentlig bliver smedet sammen, fordi pensionstillægget er afhængig af både ens egen indtægt, men også ens ægtefælles indtægt.
- Så samlet set vil der ske en reel opgradering af den enkelte pensionist og det enkelte pars økonomi. Overskuddet vil blive større, og det kan betyde meget i et pensionistliv, siger Anne-Louise Lindkvist.
Regeringen er også ved at lave om på de regler, hvor folkepensionister modregnes i grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt.
Det skal give pensionister en gevinst ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Det forventes ifølge regeringen, at 50.000 personer vil få glæde af den afskaffelse.
Den skal efter planen gælde fra 1. januar 2024, men med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.
/ritzau/