Forslag til EU-dom går mod FIH Erhvervsbank i strid om statsstøtte

FIH Erhvervsbank fik statsstøtte i en kapitalindsprøjtning i forbindelse med en bankpakke i 2012.

Det siger EU-Domstolens generaladvokat i et forslag til en afgørelse i en langvarig sag om nødhjælp til den nu lukkede bank.

Dermed går generaladvokaten imod en afgørelse, som en lavere instans ved domstolen nåede frem til i 2016.

Ifølge advokaten brugte EU-Kommissionen kriterierne for statsstøtte rigtigt i sin afgørelse i 2014. Det var første gang, der faldt en afgørelse i sagen.

Dermed anbefaler rådgiveren, at afgørelsen fra domstolens lavere instans ophæves på det punkt, og at kommissionen får medhold.

Sagen begyndte i juli 2012. Her fremlagde staten en redningsplan, der skulle løse problemer i banken, der dengang var Danmarks sjettestørste.

FIH fik 2,25 milliarder kroner i nødhjælp fra staten i forbindelse med en bankpakke.

Den støtte var blevet midlertidigt godkendt af EU-Kommissionen, inden den blev givet. Men efter at have gået støtten efter, justerede kommissionen sin godkendelse.

I 2014 kom den frem til, at FIH skulle betale 310 millioner kroner af støtten tilbage for at holde sig inden for EU's statsstøtteregler.

Men den afgørelse var banken uenig i, og derfor endte sagen for retten.

Sagen blev behandlet i den lavere instans sidste år. Domstolen slog fast, at der ikke var tale om statsstøtte.

Dermed blev EU-Kommissionens afgørelse fra 2014 annulleret. Men kommissionen ankede afgørelsen.

Domstolens lavere instans lagde vægt på, at nødhjælpen skal ses i lyset af, at staten risikerede at lide et større tab, hvis banken var krakket.

I 2009 gav staten erhvervsbanken en garanti på 50 milliarder kroner og et indskud på 1,9 milliarder kroner.

Kommissionen mente i sin afgørelse, at staten skulle sammenlignes med en privat investor, der ville maksimere sin fortjeneste.

Vælger EU-Domstolen at følge generaladvokatens anbefaling, er sagen dog ikke slut endnu.

Da banken i sin tid fremlagde sagen for domstolens lavere instans, handlede det om tre kritikpunkter af kommissionen.

Men retten valgte primært at fokusere på fortolkningen af statsstøtte.

Ifølge generaladvokaten bør de udestående spørgsmål sendes tilbage og behandles i den lavere instans.

De handler især om størrelsen på statsstøtten.