Annonce
Erhverv

Alphabets cloud-tjenester vækster langsomt og skuffer investorer

Alphabet-aktien faldt 5,7 procent i eftermarkedet i USA tirsdag efter præsentation af regnskab. (Arkivfoto). Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix
Reklamesalg får omsætning til at overstige forventning hos Alphabet, men cloud-tjenester skuffer investorer.

Omsætningen i tredje kvartal hos Googles moderselskab, Alphabet, slår Wall Streets forventninger, men skuffer alligevel investorer.

I hele selskabet er omsætningen steget 11 procent i tredje kvartal sammenlignet med året før. Det kan tilskrives salg af reklamer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kigger man kun på den del af virksomheden, der beskæftiger sig med cloud-tjenester, er væksten dog den laveste siden som minimum starten af 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Væksten i omsætning lyder her på 22,5 procent sammenlignet med 28 procent i de foregående tre måneder.

Aktien er faldet 5,7 procent i eftermarkedet i USA tirsdag.

Kursfaldet vidner ifølge Reuters om, at investorer har fokus skarpt rettet mod kunstig intelligens, og at markedet for cloud-tjenester er præget af skarp konkurrence fra andre giganter som Microsofts Azure og Amazons AWS.

Frygt for faldende økonomisk vækst globalt har tvunget selskaber til at begrænse cloud-relaterede udgifter, som blandt andet dækker over dyre teknologier til kunstig intelligens.

Hele Alphabets omsætning i tredje kvartal var samlet set 76,7 milliarder dollar. Det svarer til godt 540 milliarder danske kroner. Forventningen lød på 75,97 milliarder dollar ifølge tal fra London Stock Exchange Group.

Selskabet kan notere et overskud på 19,7 milliarder dollar. Det svarer til 138,8 milliarder danske kroner.

- Jeg er tilfreds med vores finansielle resultater og vores produktmomentum, udtaler Sundar Pichai, der er administrerende direktør i selskabet, i en meddelelse i forbindelse med regnskabet.

Hos Microsoft var netop Azure og andre cloud-tjenester en medvirkende årsag til et voksende overskud, som blev præsenteret tirsdag.

I den del af virksomheden, der huser cloud-tjenesten Azure, voksede omsætningen i tredje kvartal med 29 procent sammenlignet med året før. Ifølge London Stock Exchange Grouplød forventningen på 26,2 procent.

Aktien steg efterfølgende fem procent i eftermarkedet.

Microsofts nettoindtjening i perioden mellem juli og september lyder på 22,3 milliarder dollar. Det svarer til 148,6 milliarder danske kroner og er 27 procent mere end samme periode sidste år.

/ritzau/

  • Earns Alphabet
    Alphabet-aktien faldt 5,7 procent i eftermarkedet i USA tirsdag efter præsentation af regnskab. (Arkivfoto). Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud