Når man ikke ved, hvad man sidder for om måneden, kan det være svært at få pengene til at slå til.
Ved spørgsmålet: Hvad er dine faste udgifter om måneden, er der mange, der må melde pas. For næsten hver anden dansker er ikke klar over, hvor mange penge de bruger på husleje, forsikringer, internet med mere hver måned.
Det viser en undersøgelse, som Nordea har fået lavet af TNS Gallup.
Faktisk er mænd lidt bedre til at have styr på de faste udgifter end kvinderne. Mens 52 procent af kvinderne må melde pas - så er det "kun" 30 procent af mændene.
- Selvom der er små lyspunkter i målingen, nemlig at danskere under 40 år er noget bedre til at sætte tal på deres faste udgifter end dem over 40 år, så er det ærgerligt, at så overvældende mange er så usikre på deres faste udgifter, at de svarer "ved ikke", siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea.
- Det gør det svært at styre sin økonomi sikkert og få det ud af pengene, man drømmer om, påpeger hun.
Børnefamilien har faste udgifter, der er omtrent dobbelt så store som familien uden børn, og boligejeren har faste udgifter, der er omtrent dobbelt så store som lejerens. Uanset hvem man er, så fylder faste udgifter godt op i enhver husstands budget.
- Når man har godt styr på, hvilke udgifter man har, og hvor store de er, er det nemmere at få nok ud af resten af pengene hver måned, siger forbrugerøkonomen.
Ann Lehmann Erichsen siger, at det kan være nemmere at få styr på budgettet, hvis man ser på det som et "gør-det-selv"-projekt:
- Altså en konkret opgave der skal løses, og hvor vi i stedet for søm og skruer skal bruge budgetark, telefon og computer. Lægger vi tid og knofedt til, er der hurtigt sat tal på de faste udgifter, og så er man godt i gang med at styre udviklingen i sin økonomi, siger hun.
Nordeas forbrugerøkonom anbefaler, at man lægger budgettet for et helt år og helst bruger et elektronisk budgetskema, da det er nemt at rette i.
- Når det hele er sat ind i budgettet, holdes overblikket - uanset hvordan man betaler, siger Ann Lehmann Erichsen.