Annonce
Erhverv

IMF nedjusterer vækstskøn i Europa for i år

Den tidligere franske finansminister og nuværende direktør for Den Internationale Valutafond, IMF, Christine Legarde, har mandag præsenteret IMF's nedjustering af den forventede vækst i den globale økonomi i år og næste år. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Brexit, handelskrig og opbremsning i Tyskland sænker IMF's skøn for økonomisk vækst i år.

Den Internationale Valutafond hev mandag en alvorlig mine frem og trak i bremsen i sine prognoser for den økonomiske vækst i år.

Skønnet for den samlede verdensøkonomis vækst blev nedjusteret med 0,2 procentpoint.

Nedjusteringen bunder især i mørke skyer over den europæiske økonomi.

Da IMF i oktober skulle give sit skøn, lød det på en vækst i den globale økonomi på 3,7 procent. Det var mandag ændret til 3,5 procent.

Prognosen blev fremlagt ved det årlige World Economic Forum. Nedjusteringen er dog ikke jævnt fordelt i hele verden.

Eksempelvis tror IMF stadig på 2,5 procent vækst i USA i 2019. Til gengæld er forventningen til vækst i de lande, der har euroen som valuta, sænket fra 1,9 til 1,6 procent.

Selv om vi i Danmark ikke har euroen, kan danske virksomheder stadig få fingrene i klemme, forklarer chefanalytiker i Dansk Industri Allan Sørensen.

- Det er især bekymrende med udsigten til lavere vækst i Europa, hvor vi afsætter hovedparten af vores eksport, siger han i en skriftlig kommentar.

- Både virksomhedernes og forbrugernes tillid til økonomien i Europa er dykket kraftigt over det seneste år, hvilket varsler, at væksten i Europa er ved at bremse op.

Særligt tyskerne fik en hård medfart ved nedjusteringen. Her er 1,9 procents vækst ændret til 1,3 procents vækst i 2019.

IMF har også nedjusteret sit skøn for væksten i verdensøkonomien i 2020 med 0,1 procentpoint.

Bekymringerne for den globale vækst hænger ifølge IMF blandt andet sammen med frygten for, hvordan Kinas økonomi kommer gennem en potentiel handelskonflikt med USA.

- Som vi så i 2015-2016 kan bekymringen om kinesisk økonomis helbred udløse hurtige, vidtrækkende reaktioner i handlen og på de finansielle markeder, skriver IMF i sin rapport.

Indtil videre har en økonomisk støttepakke taget brodden af konsekvenserne fra Kina og USAs udveksling af højere toldsatser.

Hvis usikkerheden om kinesisk økonomi bliver ved, advarer IMF om mulige nedjusteringer af væksten i Kina.

Også Rusland, Mexico, Mellemøsten og Mellemamerika må ifølge IMF leve med mindre vækst end ventet.

Ifølge Kristian Skriver, der er økonom hos Dansk Erhverv, er der ved at være konsensus om, at væksten i verdensøkonomien har toppet og er på vej ned.

- Nu skal vi vænne os til, at væksten kommer til at være i et lavere gear i år og til næste år, end vi har set de senere år, skriver han i en skriftlig kommentar.

  • SWITZERLAND-DAVOS-politics-economy-diplomacy
    Den tidligere franske finansminister og nuværende direktør for Den Internationale Valutafond, IMF, Christine Legarde, har mandag præsenteret IMF's nedjustering af den forventede vækst i den globale økonomi i år og næste år. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand