Hvis fagbevægelsen afgiver strejkevarsler, må de forvente at blive mødt af en landsdækkende lockout.
Der er onsdag kun en måned til, at de offentlige overenskomster på det statslige, regionale og kommunale område udløber.
Lønmodtagere og arbejdsgivere står langt fra hinanden, selv om de på forhånd havde aftalt at være færdige nu.
Derfor er parterne så småt begyndt at forberede sig på, at det kan ende med konflikt.
Torsdag har eksempelvis Socialpædagogerne og FOA fortalt, at man har udpeget de områder, som vil blive udtaget til strejke.
Omvendt har modparten også gjort sig tanker om, hvad der skal ske, hvis deadline for et forlig bliver overtrådt.
Det fortæller Michael Ziegler (K), der foruden at være borgmester i Høje-Taastrup Kommune også er chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL).
- Vi kommer ikke til at varsle konflikt, men hvis der bliver varslet konflikt mod os, så svarer vi igen.
- Vi har en lockoutpolitik, der går på, hvordan vi stiller os, når vi bliver mødt med punktvise strejker eksempelvis i udvalgte kommuner.
- Den siger, at hvis vi bliver angrebet, så svarer vi igen landsdækkende, siger Ziegler.
Han understreger dog, at KL's bestyrelse først vil tage endeligt stilling i det konkrete tilfælde.
Når KL som udgangspunkt ikke vil lade fagbevægelsen diktere, hvor konflikten skal føres, handler det blandt andet om at få begrænset varigheden af en eventuel konflikt.
- Man kan ikke vælge nogle få områder ud til konflikt og holde den kørende i lang tid, fordi der er råd til det i strejkekassen. Derfor er vi nødt til at komme med et modsvar.
- Det øger selvfølgelig smerten på begge sider. Men grundlæggende handler det om, at vi skal gøre det så kortvarigt som muligt, så vi kan komme videre, siger Høje-Taastrup-borgmesteren.
Han håber ikke, at det kommer så vidt, men har lige nu svært ved at se, hvordan enderne kan mødes på det kommunale område.
Der er stor forskel på, hvad lønmodtagerne og arbejdsgiverne mener er en rimelig lønstigning over det kommende år.
KL har spillet ud med en lønstigning svarende til det, man åbnede på de private overenskomster, nemlig 6,9 procent.
- Men vi er blevet mødt med et krav på 9,15 procent, og det er uholdbart på enhver måde.
- Hvis jeg i min egen kommune skulle lægge yderligere to procent oven i vores udspil, vil det svare til omkring 100 stillinger, som jeg ville skulle ud at finde, samtidig med at de resterende medarbejdere skal løbe to procent hurtigere, siger han.
Torsdag er der møde mellem parterne i Forligsinstitutionen. Der er dog kun tale om et orienterende møde, som allerede var planlagt, inden forhandlingerne brød sammen.