Annonce
Erhverv

Københavns kommende bro er totalskadet af krankollaps

Lille Inderhavnsbro, der skal forbinde Blox (afbilledet) med Christianshavn, bliver forsinket efter et stort uheld. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

København får ikke en ny bro over havneløb i 2018. Kran er knækket og har ødelagt brofag. To kommet til skade.

Det er ikke let at bygge broer over Københavns havneløb. Inderhavnsbroen - kendt som kyssebroen - blev plaget af fejlkonstruktioner og entreprenørkonkurs. Og nu er den kommende Lille Langebro ramt af et voldsomt uheld, hvor to personer er kommet til skade, dog ikke alvorligt.

Dermed bliver broen ikke som ventet færdig i efteråret 2018, hvor den skulle forbinde Christianshavn og Blox, der er den nye markante bygning for enden af Vester Voldgade.

- For nogle uger siden blev de fire brofag til Lille Langebro lastet på en pram hos Hollandia BV i Schaardijk, Rotterdam.

- Under lastningen knækker kranen og taber et af brofagene ned over et andet, der allerede var placeret på transportprammen, skriver Blox i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør i Realdania By og Byg Peter Cederfeld uddyber:

- Det er sådan noget, der ellers aldrig sker. Det er simpelthen så uheldigt. Alt er ellers kørt lige efter en snor, så det er sort, sort uheld.

- Det er så ærgerligt, og vi er virkelig kede af det. Men glade for, at ingen personer er kommet alvorligt til skade.

Ifølge det hollandske medie NL Times kom to personer til skade, og flere faldt i vandet.

Hvornår broen kan blive færdig, vil Blox først melde ud senere, når skaderne er opgjort. Men det oplyses, at det har taget mere end et år at bygge de nu totalskadede brofag.

- Vi kan ikke sige noget om, hvornår broen kan stå færdig. Men vi starter helt forfra. Der skal bestilles stål, brofagene skal bygges og skal til Danmark. Før vi ved mere, kan vi ikke sige noget, siger Peter Cederfeld.

Den nu åbnede Inderhavnsbroen stod længe som ufærdig, da den blev forsinket i årevis.

Ikke bare var der store fejlkonstruktioner, men entreprenøren gik også konkurs. Det sendte prisen markant op.

- Det er to helt forskellige ting. For Lille Langebro var alt klart til at blive sejlet op, og så sker dette her.

- Om der er en forbandelse over at bygge broer i Københavns havn, det vil jeg lade andre bedømme, siger Peter Cederfeld:

- Jeg håber, at folk stadig glæder sig til broen, selv om man kommer til at vente lidt længere, inden den åbner. Jeg ville virkelig gerne kunne sætte en dato på, men det kan vi ikke endnu.

  • RB PLUS Københavns mest omstridte bygning klar til indvielse Hovedstadens mest omstridte bygning klar til indvielse
    Lille Inderhavnsbro, der skal forbinde Blox (afbilledet) med Christianshavn, bliver forsinket efter et stort uheld. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud