De konkursramte selskaber købt af Stenløse-firma, som vil videreføre aktiviteterne under navnet Retailment A/S.
En række af de konkursramte selskaber i Darrol-koncernen med hovedsæde i Nykøbing har fået ny ejer.
Firmaerne er købt af konkursboet af Kim Louring Larsen, der er direktør i virksomheden Shop-Fix A/S med adresse i Stenløse nord for København.
- Aktiviteterne føres videre under navnet Retailment A/S, som fra start vil have mange af de tidligfere medarbejdere klar til at betjene kunderne, siger Kim Louring Larsen, som altså allerede har genansat flere af dem, der mistede jobbet for nogle måneder siden, da Darrol-koncernen gik konkurs.
De selskaber, som nu er solgt, er Darrol Mannequins, Darrol Shop Design og Hindsgaul Mannequins.