Annonce
Erhverv

Koppevacciner giver Bavarian Nordic milliardomsætning

Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic omsatte for knap 1,3 milliarder kroner i første kvartal. (Arkivfoto). Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix

I årets første kvartal omsatte Bavarian Nordic for 1,25 milliarder kroner mod 320 millioner året før.

Stor efterspørgsel på koppevacciner giver medicinalselskabet Bavarian Nordic en omsætning på 1,25 milliarder kroner i første kvartal.

Det viser selskabet kvartalsregnskab tirsdag morgen.

- Vi er glade for at kunne rapportere stærke resultater fra første kvartal, drevet af de fortsatte leveringer af mpox-vacciner (koppevacciner, red.) til lande verden over, siger topchef Paul Chaplin i regnskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af de 1,25 milliarder kroner kom 848 millioner fra salget af koppevacciner.

Til sammenligning omsatte Bavarian Nordic for sammenlagt 320 millioner kroner i samme kvartal sidste år.

Selskabets omsætning kan dog svinge meget, fordi det netop tjener sine penge på at udvikle vacciner og andre lægemidler.

Derfor er der ikke nødvendigvis nogen fast rytme i, hvornår Bavarian Nordic tjener sine penge. Det kan komme i klumper, når et eller flere projekter lykkes.

I løbet af 2022 begyndte smitte med abekopper at sprede sig. Det gav en pludselig interesse for Bavarian Nordics koppevaccine, der sælges under navnene Jynneos, Imvanex og Imvamune.

I Europa var det den eneste vaccine, der var godkendt til brug mod abekopper.

Det danske selskab endte i første kvartal med et overskud på 376 millioner kroner. Det er markant bedre end underskuddet på cirka en kvart milliard sidste år.

Også her kan resultatet svinge meget, da et selskab som Bavarian Nordic typisk investerer massivt i udvikling af lægemidler. Det kan i perioder give store underskud.

I forbindelse med præsentationen af selskabets årsregnskab meldte man ud, at det forventer en omsætning på hele seks milliarder kroner i 2023.

Disse forventninger bliver fastholdt efter første kvartal.

/ritzau/

  • Bavarian Nordic
    Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic omsatte for knap 1,3 milliarder kroner i første kvartal. (Arkivfoto). Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen