Kritik af dansk topchefs trecifrede millionbonus

Debatten om topchefers lønninger fortsætter fredag, hvor Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans skriver, at selskabet Ambus administrerende direktør står til at tjene 525 millioner kroner på sit bonusprogram.

Det sker via såkaldte optioner, hvor aktier kan erhverves til en fast og tidligere aftalt pris. Optionsprogrammer er flittigt brugt til at belønne ledere og give dem incitamenter til at få selskabers aktiekurs til at stige.

- Det er oftest uhensigtsmæssigt, hvis optionsprogrammer ender med at give så eksorbitant store beløb, at der ikke er nogen, der kan forstå det, fortæller professor ved CBS Ken Bechmann til Finans.

Ambu sælger udstyr til hospitaler, og de seneste mange år har været særdeles gode for selskabet. Derfor er aktierne i selskabet mangedoblet og værdien af den administrerende direktør Lars Marchers optionsprogram ligeså.

Det har fået storinvestoren ATP, der i andre selskaber har kritiseret store løn- og bonusudbetalinger, til at hæve øjenbrynene og tage kontakt til Ambu.

- Vi er opmærksomme på, at der er optionsprogrammer - ovenikøbet komplekse programmer og flere programmer.

- Vi foretrækker aktieprogrammer og mindre komplekse programmer. Det gør vi, fordi optionsprogrammer kan blive meget store, som de også er blevet i dette tilfælde, siger ATP's direktør for danske aktier, Claus Berner Møller, til Finans.

Debatten om topchefers lønninger har raset siden finanskrisen, hvor bankchefers store bonusser trods frygtelige resultater skabte vrede.

I Danmark har Nets, der ejer dankortet, fået kritik for, at administrerende direktør Bo Nilsson tjente over en halv milliard fra forskellige bonusordninger i 2016 og 2017.

- Den lønstigning, der har været de seneste årtier, har ikke begunstiget middelklassen og arbejderklassen. Den er gået til dem i toppen, sagde debatredaktør på Finans.dk Magnus Barsøe i Debatten på DR2 sidste år i et meget set klip.

- De, der sidder i toppen, må tænke på, at hvis de bliver ved med at tage en større del af kagen, end de er berettiget til, så kommer der en foragt og væmmelse hos den menige borger.