Deleøkonomien fylder mere i den offentlige debat end i danskernes hverdag, viser undersøgelse fra Nordea.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) satte sig tidligere på ugen i spidsen for at gøre Danmark til et mekka for deleøkonomi.
Men en undersøgelse, som TNS Gallup har udført for Nordea, viser, at der er lang vej fra vision til virkelighed.
Kun 11,5 procent af de adspurgte danskere mellem 18 og 65 år har således deltaget i deleøkonomien inden for det seneste halve år, og undersøgelsen bør lægge en dæmper på optimismen, mener Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen.
- Mange spår vanvittige vækstfremskrivninger af deleøkonomien, men det er der ikke belæg for.
- Ser man ser nærmere på danskernes hidtidige forbrugeradfærd i deleøkonomien, og beder vi danskerne spå om eget fremtidigt deleforbrug, er deres prognose særdeles behersket, siger Ann Lehmann Erichsen.
En tilsvarende måling sidste år viste en deltagerandel på ni procent, og kigger man et halvt år frem, forventer kun 14 procent at deltage i deltagerøkonomien.
Nordea har fået foretaget lignende målinger i de øvrige skandinaviske lande, og her er deltagelsen og interessen for deleøkonomi en smule højere end i Danmark.
Ann Lehmann Erichsen tolker resultaterne derhen, at vi i Danmark er magelige vanemennesker, der er svære at lokke ud af komfortzonen, når ikke det er pinedød nødvendigt.
- I andre lande, hvor man ikke har den samme velstand som herhjemme, er man mere tilbøjelig til at tage det til sig. Det handler formentlig om, at man kan være tvunget ud i det af økonomisk nød.
- Herhjemme er det, som om det helst skal være lækkert og eksklusivt, hvis vi skal prøve det af, siger hun.
Hun nævner samkørselstjenesten GoMore som et eksempel på danskernes magelighed.
- Der er mange gevinster ved at følges ad med andre, der skal samme vej, hvis turen går på tværs af landet. Man kan spare penge, man møder nye mennesker, man bliver sat af ved døren, og man hjælper miljøet.
- Alligevel er der mange, der tager turen over Storebælt i bil alene, siger hun.