Annonce
Erhverv

Landsret ændrer afgørelse og dømmer Saxo Bank i valutasag

Alle de kunder, der har lidt tab, vil komme med 100 kilometer i timen, vurderer professor efter dom.

Saxo Bank har onsdag tabt en sag i Østre Landsret om bankens ageren under uro med schweizerfranc i 2015.

Landsretten slår i sin afgørelse fast, at Saxo Bank ikke måtte ændre priserne for en række valutahandler, der var gennemført umiddelbart efter ophævelse af fastkurspolitikken.

Banken skal derfor betale 1,6 millioner kroner med tillæg af renter til virksomhedskunden Greyzone, der havde anlagt sagen. Derudover skal Saxo Bank betale sagens omkostninger på lidt mere end 434.000 kroner.

Dermed er en afgørelse fra Sø- og Handelsretten fra 2016 blevet omgjort.

Sagen handler om den uro, der blev skabt, da den schweiziske nationalbank, SNB, i januar 2015 slog hul i kursloftet over schweizerfrancen.

Da SNB opgav kursbåndet til euroen, steg schweizerfrancen kraftigt, hvilket betød tab for de kunder, der havde spekuleret i, at den centraleuropæiske valuta skulle falde.

Nogle kunder havde imidlertid benyttet sig af såkaldte stop- eller limit-ordrer, som automatisk skulle lukke deres position, hvis den udviklede sig til tilstrækkelig stor ugunst for kunden.

De trådte da også i kraft, men senere modtog kunderne meddelelser fra banken om, at handlerne ikke kunne gennemføres til angivet grænseværdi, da der manglede likviditet i markedet.

Jacob Andersen fra Greyzone mener, at Saxo Bank begyndte at ændre sine priser bagudrettet, så de kunne overføre et underskud til kunderne.

- Det svarer til, at du køber en lejlighed, der så falder i pris, hvorefter du vil lade handlen gå om. Det kan man jo ikke, siger han til Berlingske Business.

Flere kunder har slæbt Saxo Bank i retten, som nu kan forvente, at en lang række kunder også vil kræve penge fra banken i landsretten.

Det vurderer professor Carsten Tanggard over for Berlingske Business.

- Det vil være min vurdering, at alle disse kunder, der har lidt tab, vil komme med 100 kilometer i timen. Der kan selvfølgelig være små forskelle, der kan gøre, at enkelte kunder kan tabe, men sagerne ligner hinanden meget, siger han til avisen.

Finansdirektør i Saxo Bank Steen Blaafalk siger til avisen, at banken nu vil analysere afgørelsen, som den finder overraskende.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t