Annonce
Erhverv

Ledigheden stiger for anden måned i træk

For anden måned i træk stiger ledigheden, men kun en smule. Arbejdsløsheden er dog lavere end for et år siden.

Ledigheden stiger for anden måned i træk. I juni måtte 900 flere stille sig op i køen af arbejdsløse. Den tæller nu 162.300 personer.

Danmarks Statistik oplyser, at ledighedsprocenten ligger uændret på 5,9 procent af arbejdsstyrken.

Det er 0,3 procentpoint lavere end i juli 2010, hvor ledigheden senest toppede med 6,2 procent.

Juni måneds stigende ledighed ramte primært personer over 40 år.

For en måned siden kom det overraskende for de fleste økonomer og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), at ledigheden i maj steg med 2600 personer.

Det fik Dansk Industri til at konkludere, at Danmark endnu ikke kan vinke farvel til krisen. I maj var bruttoledigheden på 161.900 personer - i juni var tallet steget en smule.

Senioranalytiker i Nordea Markets, Troels Theill Eriksen, siger, at det stadig går trægt med den indenlandske efterspørgsel.

- Dansk økonomi slikker fortsat sårene efter det kraftige fald i beskæftigelsen i kølvandet på finanskrisen og den store nedtur på boligmarkedet, siger han i en kommentar.

Til gengæld er det glædeligt, at arbejdsløsheden trods alt har ligget nogenlunde stabil det sidste halvandet års tid, lyder vurderingen.

- Med udsigt til fortsat fremgang i udlandet og høj opsparing blandt husholdningerne ser vi fortsat fortrøstningsfuldt på udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet, hvor vi forventer en gradvist faldende arbejdsløshed med mulighed for lidt udsving undervejs, siger analytikeren.

LO's næstformand, Lizette Risgaard, tolker ledighedstallene som et tegn på, at den økonomiske krise langt fra er slut.

- Danmark befinder sig i økonomisk recession, og regeringens politik gør det kun værre, siger Lizette Risgaard i en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen