Annonce
Erhverv

Mærsk indleder ny kurs med underskud og skuffende resultater

A.P. Møller Mærsk har fire divisioner i den nye struktur - Ocean, Logistics & Service, Terminals & Towage samt Manufacturing & Others. Foto: Scanpix/Patrik Stollarz

Resultaterne på den korte bane er utilfredsstillende især i containerforretningen, lyder det fra topchef.

Første regnskab med en helt ny struktur i A.P. Møller - Mærsk byder på stigende omsætning, men også et underskud på 239 millioner dollar.

Topchef Søren Skou er ikke tilfreds - især udviklingen i den største division, der dækker containerfragt og havneterminaler under den nye betegnelse Ocean, skuffer.

- I første kvartal af 2018 oplevede vi 30 procent vækst i vores omsætning, siger topchefen og slår fast, at omstillingen til det nye Mærsk er godt i gang.

- Imidlertid var vores resultater på den korte bane utilfredsstillende, især i den Ocean-relaterede del af vores forretning.

- Som svar på de nuværende udfordrende markedsvilkår implementerer vi en række kortsigtede initiativer, så vi igen bliver profitable, siger han.

Underskuddet på 239 millioner dollar skal ses i forhold til et underskud på 139 millioner dollar i samme periode i 2017.

Det er det såkaldt underliggende resultat, der gælder de dele af forretningen, der ikke er solgt fra.

Omsætningen landede samlet på knap 9,3 milliarder dollar mod 7,1 milliarder dollar i samme periode 2017.

Søren Skou tilføjer, at forventningerne til 2018 fastholdes.

Første kvartal er første periode med helt ny struktur i Mærsk, der som led i en ny strategi skal gå fra olie- og rederigigant til transport- og logistikgigant.

A.P. Møller - Mærsk solgte i 2017 solgt olievirksomheden Maersk Oil til franske Total. Samme år opkøbte Mærsk det tyske rederi Hamburg Süd, der blev overtaget 1. december.

Mærsk har fået en succesfuld start på sammenlægningen med Hamburg Süd og med at lukke ned for Maersk Oil i marts, lyder det i regnskabet.

Dermed består A.P. Møller - Mærsk af fire divisioner - Ocean, Logistics & Service, Terminals & Towage samt Manufacturing & Others.

- Det nye format reflekterer, at vi er en integreret global containertransport og logistikforretning, der fokuserer på vores kunders værdikæder, og det giver os mulighed for at følge vores fremgang i forretningen, siger Søren Skou.

- Især i de dele der ikke er ren søfragt, og hvor vi skal vækste med det formål at minimere den cykliske del af vores forretning, tilføjer han.

For at fuldende transformationen mangler der fortsat en løsning for Maersk Drilling og det mindre selskab Maersk Supply Service, hvilket ventes at ske i 2018.

  • A.P. Møller kommer med kvartalsregnskab
    A.P. Møller Mærsk har fire divisioner i den nye struktur - Ocean, Logistics & Service, Terminals & Towage samt Manufacturing & Others. Foto: Scanpix/Patrik Stollarz
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Ikke flere siddepladser: Tæt på udsolgt til DM-finale

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt