Annonce
Erhverv

Mærsk sætter sejlads i Det Røde Hav på pause efter angreb

Containerskibet "Maersk Gibraltar" er blevet forsøgt angrebet med et missil i Det Røde Hav. Missilet ramte dog ikke skibet. (Arkivfoto). Foto: Jon Nazca/Reuters
Efter flere angreb mod skibe, der sejler i Det Røde Hav, indstiller Mærsk containertransport i området.

Mærsk sætter containertransport i Det Røde Hav på pause efter missilangreb. Det oplyser rederiet i en udtalelse til Ritzau.

Et missil havde torsdag middag kurs mod et skib fra det danske rederi nær Det Røde Hav, men ramte ikke. Angrebet var blot et ud af flere på skibe, der har sejlet i området på det seneste.

- Efter hændelsen, der involverede Maersk Gibraltar i går, og endnu et angreb på et containerskib i dag, har vi givet instruktioner til Maersk-skibe i området, der er på vej gennem Bab al-Mandab-strædet, om for nuværende at indstille deres sejlads og afvente yderligere instruktion, oplyser rederiet i en udtalelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bab al-Mandab-strædet forbinder Det Røde Hav og Adenbugten.

Det tyske rederi Hapag-Lloyd meddelte tidligt fredag aften, at de også sætter sætte sejladsen gennem Det Røde Hav på pause. Meldingen kommer få timer efter et af rederiets skibe et blevet angrebet nær Yemen.

Det oplyser en talsperson for rederiet ifølge AFP.

Houthi-bevægelsen, som har kontrol med store dele af det nordlige Yemen, tog ifølge nyhedsbureauet Reuters skylden for torsdagens angreb.

Bevægelsen har truet med at angribe alle skibe i Det Røde Hav, der har kurs mod Israel.

Kilder i bevægelsen siger, at disse aktiviteter er udtryk for støtte til palæstinenserne i Gazastriben, hvor Israel er i krig med den militante bevægelse Hamas.

En række rederier har på det seneste været udsat for angreb i Det Røde Hav. Tirsdag var der meldinger om, at et norsk tankskib var blevet ramt i Det Røde Hav af et krydsermissil fra Yemen.

Houthi-bevægelsen har tidligere meddelt, at den stod bag angrebet på det norske tankskib. Ifølge en militær talsperson for bevægelsen afviste det norske skib at reagere på flere advarsler.

Israel har fordømt lignende angreb på andre skibe. Det har udtalt, at angrebene har konsekvenser for den internationale sikkerhed på havet.

I november opbragte houthierne desuden et britiskejet fragtskib, som angiveligt har forbindelse til en israelsk virksomhed.

I Vesten er der bekymring for, at houthierne, der har støtte fra Iran, kan være med til at få krigen mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse til at brede sig til andre dele af Mellemøsten.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Containers are seen on the Maersk''s container ship Maersk Gibraltar at the APM Terminals in the port of Algeciras
    Containerskibet "Maersk Gibraltar" er blevet forsøgt angrebet med et missil i Det Røde Hav. Missilet ramte dog ikke skibet. (Arkivfoto). Foto: Jon Nazca/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand