Mange hænger stadig fast i langvarig offentlig forsørgelse

Det går trægt med at få reduceret antallet af langvarigt offentligt forsørgede.

Det Økonomiske Råds formandskab - vismændene - har undersøgt udviklingen i sin efterårsrapport, der udkom tirsdag.

Rapporten viser, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder, der har været offentligt forsørget i fire af de fem seneste år, sidste år udgjorde 395.000. SU-modtagere tælles ikke med.

Det svarer til 13,4 procent af alle 15-64-årige herhjemme. Det skal ses i forhold til årtusindskiftet, hvor den tilsvarende andel var 14,6 procent.

Dermed er det på trods af en stribe reformer af blandt andet efterløns- og dagpengesystemet kun lykkedes at barbere tallet 1,2 procentpoint ned.

Tallene viser, at der er store forskelle afhængigt af, om man har dansk eller ikkevestlig baggrund, og om man er ufaglært eller har en lang videregående uddannelse.

Samtidig ser det også ud til, at efterlønsordningen har nedbragt andelen af de 60-64-årige, der er på langvarig offentlig forsørgelse. Introduktionen af integrationsydelsen har tilsvarende nedbragt andelen af indvandrere.

Til gengæld er andelen af ufaglærte med dansk baggrund steget. Det får vismændene til at efterlyse en nærmere analyse af, hvorfor det forholder sig sådan.

- En sandsynlig forklaring er, at det stigende uddannelsesniveau har "løftet" de mest ressourcestærke ud af gruppen af ufaglærte og efterladt de mindst ressourcestærke med den svageste arbejdsmarkedstilknytning i gruppen, hedder det i rapporten.

Vismændene tager i analysen forbehold for, at vi endnu ikke har set den fulde virkning af de reformer, der er gennemført.