Annonce
Erhverv

Medier: Flere mistænkte i hvidvasksag er anholdt i Estland

Forskellige medier beretter, at otte til ti personer er blevet anholdt i Estland i forbindelse med en sag om hvidvask knyttet til Danske Banks estiske filial. Foto: Ints Kalnins/Reuters

De estiske myndigheder har angiveligt anholdt flere mistænkte i sag om hvidvask knyttet til Danske Bank.

Myndighederne i Estland har ifølge flere medier anholdt flere personer, som er mistænkt i en sag om hvidvask knyttet til Danske Bank.

Ifølge den estiske avis Postimees er der tale om otte anholdte. Avisen oplyser ikke sin kilde til informationen. En talsmand for den estiske statsanklager afviser over for Reuters at bekræfte anholdelserne.

- Ifølge oplysningerne, som Postimees er kommet i besiddelse af, har den statslige anklager tilbageholdt otte personer i dag (tirsdag, red.) med en officiel mistanke i den såkaldte danske hvidvasksag, skriver avisen.

Det internationale erhvervsmedie Bloomberg News skriver onsdag, at der er tale om ti anholdte. Bloomberg skriver videre, at de estiske myndigheder i løbet af dagen vil komme med en udtalelse.

Ifølge Bloomberg er alle anholdte tidligere ansatte i Danske Bank i Estland.

Til Ritzau oplyser Danske Bank, at banken ikke ved mere om anholdelserne, end der står skrevet i medierne.

- Som vi tidligere har sagt, har vi politianmeldt otte tidligere medarbejdere i Estland i forbindelse med vores undersøgelser af sagen, siger pressechef Kenni Leth i en skriftlig kommentar.

- Vi kan ikke kommentere på enkeltpersoner og kan ikke bekræfte, om der er tale om disse otte personer. Det er op til politiet at efterforske sagen.

Myndighederne i Danmark, Estland, Storbritannien og USA efterforsker sagen.

Siden 2017 har Berlingske gravet frem, at Danske Bank har bedrevet potentiel hvidvask for milliarder via sin estiske afdeling fra 2007 til 2016.

Ifølge Danske Banks interne rapport er mindst 1500 milliarder kroner fra udenlandske kunder gået gennem filialen.

Rapporten konkluderer også, at bankens ledelse har siddet flere advarsler overhørig.

Desuden har filialen i Estland løbende mod bedre vidende forsikret ledelsen om, at den arbejdede aktivt mod hvidvask.

Advokatfirmaet Bruun & Hjejle har undersøgt over 100 personer fra den estiske afdeling. Det er sket i forbindelse med den interne rapport, der blev offentliggjort 19. september.

Både ansatte og agenter tilknyttet banken, som skulle finde potentielle kunder til den, er blevet undersøgt. 42 af disse er fundet mistænkelige.

Undersøgelsen har ført til anmeldelse til det estiske politi af otte tidligere medarbejdere.

Disse otte har handlet så mistænkeligt, at der ifølge advokatfirmaet kan være tale om kriminelle handlinger.

Det er ikke oplyst, om de otte anmeldte personer er de samme som de otte, der tirsdag er blevet anholdt.

  • FILE PHOTO: Danske Bank sign is seen at the bank''s Estonian branch in Tallinn
    Forskellige medier beretter, at otte til ti personer er blevet anholdt i Estland i forbindelse med en sag om hvidvask knyttet til Danske Banks estiske filial. Foto: Ints Kalnins/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t