Nakskov-skibet Danica Sunrise blev i påsken frikendt for mistanken om at have forbindelse til terror.
Skibet blev før påske opbragt i den indiske havneby Mumbai, fordi de indiske myndigheder mistænkte to britiske besætningsmedlemmer på skibet for at ville indsmugle våben til terrorformål.
Men efter at have ransaget skibet i flere dage konkluderede myndighederne at der ikke var hold i mistanken, fortæller Jørgen Folmer fra rederiet H. Folmer, som ejer Danica Sunrise.
Danica Sunrise, der er bygget i Sakskøbing og indregistreret i Nakskov, kan nu fortsætte sejladsen.