Annonce
Erhverv

Norwegian får godkendt statsgarantier for flere milliarder

Norwegian har gennemført sin store redningsplan. (Arkivfoto) Foto: Gwladys Fouche/Reuters

Egenkapitalen er blevet styrket markant hos Norwegian, efter at selskabets redningsplan er blevet gennemført.

Det norske luftfartsselskab Norwegian har gennemført sin store redningsplan.

Dermed er selskabet nu blevet i stand til at få økonomisk hjælp fra den norske stat. Det oplyser Norwegian i en meddelelse til den norske fondsbørs.

Samlet har selskabet fået godkendt statslige lånegarantier for omkring tre milliarder norske kroner. Med lånegarantierne kan Norwegian låne penge af banker, samtidig med at den norske stat garanterer for lånet.

- Nu hvor vi får adgang til statens lånegarantier, så kan vi fortsætte med at udvikle selskabet, siger Jacob Schram, administrerende direktør i Norwegian, i meddelelsen.

Med sin redningsplan har Norwegian styrket egenkapitalen markant. Det har der været behov for, før selskabet kunne se frem til hjælp fra den norske stat.

Egenkapitalen er blandt andet blevet styrket ved at sælge nye aktier.

Dertil er virksomheder, der har haft penge til gode hos Norwegian, gået med til at konvertere gæld til aktier.

Det betyder samtidig, at Norwegians ejerstruktur er blevet væsentligt ændret.

Fra at aktionærerne tidligere ejede alle aktier i Norwegian, ejer aktionærerne nu kun omkring fem procent.

Resten ejes af obligationsejere og leasingselskaber, som er de virksomheder, der har haft penge til gode hos Norwegian.

En af de nye storaktionærer - en aktionær, der ejer mere end fem procent af aktierne - er BOC Aviation. Selskabet, der er ejet af den kinesiske stat, får en ejerandel på knapt 13 procent som følge af Norwegians redningsplan.

Ifølge Jacob Pedersen, der foruden at være aktieanalysechef i Sydbank også er tæt følger af luftfartsbranchen, har det været afgørende for Norwegian at få sin plan gennemført.

- Det er det, der sikrer selskabets overlevelse hen over det næste lille års tid, siger Jacob Pedersen.

Allerede før coronakrisen var Norwegian klemt på økonomien. Det blev kun værre, da coronakrisen medførte et voldsomt fald i antallet af passagerer.

På grund af situationen har Norwegian været nødt til at reducere sin aktivitet i voldsom grad. I øjeblikket flyver selskabet kun indenrigsruter i Norge.

Selv om der nu er kommet flere penge i kassen, går der nok stadig noget tid, før Norwegian igen begynder at flyve i Danmark, siger Jacob Pedersen.

- Der er ingen tvivl om, at Norwegian hellere end gerne vil starte hurtigt op.

- Men problemet er, at man er indhyllet i tæt tåge. Man kan ikke se, hvornår passagerne vil begynde at flyve igen. Og det gør det meget svært at komme med et større trafikprogram.

- Derfor er der stor sandsynlighed for, at vi først kommer til at se Norwegian flyve i Danmark, når vi kigger ind i 2021.

Link til meddelelse
  • FILE PHOTO: Passengers board a Norwegian Air plane in Kirkenes
    Norwegian har gennemført sin store redningsplan. (Arkivfoto) Foto: Gwladys Fouche/Reuters
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing