Annonce
Erhverv

Novo-topsællert får vigtig amerikansk godkendelse

Mike Doustdar, koncerndirektør i Novo Nordisk, kan gå til weekend på en god nyhed. Foto: /ritzau/Koustrup Kenneth Lysbjerg/arkiv

Novo Nordisk har endnu en konkurrencefordel for midlet Victoza på det vigtige amerikanske marked.

Novo Nordisk har sikret sig endnu et vigtigt salgsargument for selskabets bedst sælgende enkeltmiddel, GLP-1-analogen Victoza, på det store amerikanske marked.

Medicinalselskabet har således af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, fået godkendt at udpensle Victozas fordele til nedsættelse af alvorlige hjerte-kar-hændelser i patienter med type 2-diabetes og konstaterede hjerte-kar-problemer på indlægssedlen.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fredag eftermiddag skriver Ritzau Finans.

FDA's afgørelse kommer på baggrund af et omfattende studie, der viser klare fordele ved brugen af Victoza i relation til netop hjerte-kar-sygdomme.

Godkendelsen var også ventet, idet et ekspertpanel under FDA den 20. juni klart anbefalede denne afgørelse med stemmerne 17-2 til fordel for Novo Nordisk-midlet.

- Denne godkendelse er en vigtig milepæl for millioner af amerikanere, der lever med type 2-diabetes, fordi hjerte-kar-sygdom er den hyppigste dødsårsag for disse patienter.

- Victoza tilbyder nu mennesker med type 2-diabetes og konstateret hjerte-kar-sygdom en virkningsfuld behandlingsmulighed, der både kan sænke blodsukkeret og mindske deres risiko for hjerte-kar-sygdom, siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er forskningsdirektør hos Novo Nordisk, i meddelelsen.

Studiet påviste blandt andet, at Victoza mindsker risikoen for hjerte-kar-relaterede dødsfald samt ikke-dødelige hjerteanfald eller slagtilfælde med 13 pct. sammenlignet med placebo.

Det er dog værd at bide mærke i, at udvidelsen af indikationen for Victoza kun gælder patienter med type 2-diabetes og konstaterede hjerte-kar-problemer.

Dermed er det en mindre patientgruppe, der omfattes af udvidelsen, end tilfældet kunne have været.

- Kigger vi ned bagved forklaringerne, og hvad der blev diskuteret på mødet, peger det i retning af, at Novo ikke får en helt så bred indlægsseddel, som man kunne håbe på, og det dermed kun er en nichegruppe af patienter, den vil vedrøre, skrev Michael Friis Jørgensen, der er analytiker hos Alm. Brand Markets, i en kommentar efter afgørelsen fra det uafhængige ekspertpanel i juni.

Trods den ikke helt så stærke indlægsseddel vurderede han dog, at den fortsat vil være stærkere end hos konkurrerende midler.

  • Koncerndirektør
    Mike Doustdar, koncerndirektør i Novo Nordisk, kan gå til weekend på en god nyhed. Foto: /ritzau/Koustrup Kenneth Lysbjerg/arkiv
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud