Annonce
Erhverv

Nye diabetesmidler giver vokseværk og opjustering hos Novo

Novo Nordisk opjusterer og venter nu en fremgang på 10-13 procent i salget i år. Tidligere var der ventet en fremgang på 6-10 procent. Foto: Pool New/Reuters

De nyeste behandlingsformer mod diabetes og fedme sender omsætningen og overskud op hos Novo Nordisk.

Den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk har solgt mere end ventet i første halvdel af året og opjusterer forventningerne til 2021, så der nu ventes flere penge i kassen end tidligere.

Novo Nordisk har i første halvår øget salget med 12 procent til 66,8 milliarder kroner sammenlignet med samme periode sidste år.

Samtidig er overskuddet steget med omkring ti procent til 24,7 milliarder.

Det fremgår af Novo Nordisks regnskab. Det er offentliggjort dagen før, det oprindeligt var planlagt.

Det er Novo Nordisks nyeste skud på stammen inden for behandling til sukkersyge - eller diabetes - som er årsag til fremgangen i resultaterne.

Det gælder diabetespillen Rybelsus og midlet Ozempic, der tages med et stik under huden.

De to midler udmærker sig ved, at de modsat ældre behandlingstyper kun skal tages én gang ugentligt og ikke på daglig basis.

De er derfor nemmere at tage for diabetikere, og salget af de to midler er steget henholdsvis 187 procent og 47 procent i år sammenlignet med sidste år.

Behandling af diabetes udgør omkring 80 procent af Novo Nordisks forretning. USA er langt det største marked - blandt andet som følge af mange overvægtige, der udvikler sukkersyge.

Derudover tæller forretningen blandt andet fedmemedicin, blødermedicin og hormonbehandling.

Novo Nordisk fremhæver i regnskabet en fremgang på 23 procent i salget af produktioner inden for fedmebehandling.

Det gælder blandt andet det nyeste middel Wegovy, der har påvist vægttab på 15-18 procent og for nylig er blevet godkendt i USA.

Både salget af diabetesmidler og fedmemedicin er årsagen til Novos opjustering, fortæller administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen.

- Den stærke finansielle udvikling i første halvår af 2021 og den indledende, væsentlige efterspørgsel efter Wegovy i USA har gjort det muligt at hæve forventningerne for hele året, siger han i en kommentar til regnskabet.

Medicinalvirksomheden venter nu en fremgang på 10-13 procent i salget i år. Tidligere var der ventet en fremgang på 6-10 procent.

Samtidig forventer virksomheden at kunne øge sit driftsoverskud med 9-12 procent. Her var forventningen tidligere 5-9 procent.

Novo Nordisk er blandt Danmarks største virksomheder målt på omsætning, overskud og antallet af ansatte. Novo har 46.600 ansatte.

Link til regnskab
  • FILE PHOTO: The logo of Danish multinational pharmaceutical company Novo Nordisk is pictured on the facade of a production plant in Chartres
    Novo Nordisk opjusterer og venter nu en fremgang på 10-13 procent i salget i år. Tidligere var der ventet en fremgang på 6-10 procent. Foto: Pool New/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t