Nyt EU-direktiv stiller krav til realkreditselskaber, og det betyder flere udgifter til danske boligejere.
Folketinget har netop vedtaget nye krav til realkreditselskaberne, der i sidste ende kan betyde dyrere lån for de danske boligejere, skriver Berlingske Business.
Før påske vedtog Folketinget et nyt såkaldt krisehåndteringsdirektiv fra EU, og det kommer til at koste realkreditselskaberne omkring 850 millioner kroner om året. En regning, som selskaberne kommer til at sende videre til deres kunder, lyder det fra Realkreditrådet.
- Det er det enkelte institut, der beslutter, hvordan det vil dække sig ind, men man er nødt til at sende regningen videre til låntagerne. For det eneste sted, man kan hente pengene, er gennem bidragssatserne, siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet, til Berlingske.
Selv om selskaberne ifølge Berlingske siden 2008 har mere end fordoblet deres samlede bidragsindtægter, så må boligejerne dermed regne med endnu en prisstigning.
Ifølge Ane Arnth Jensen er der to elementer i det nye direktiv, der kommer til at koste realkreditselskaberne penge. For det første skal der opbygges en gældsbuffer på omkring 53 milliarder kroner svarende til to procent af realkredittens samlede udlån.
Derudover skal realkreditten bidrage til en såkaldt afviklingsformue, der kan bruges til at yde garantier, give lån og i særlige tilfælde også dække tab i nødlidende selskaber.
Fonden skal opbygges over de næste ti år og skønnes at komme til at koste realkreditten omkring 3,5 milliarder kroner.
Det betyder samlet, at realkreditinstitutterne samlet skal rejse 850 millioner kroner om året frem til udgangen af 2024, og herefter 500 millioner kroner om året, vurderer brancheorganisationen.
-
Arkivfoto. Foto: Jan Knudsen.
