Annonce
Erhverv

Nye rammer på kontoret: To meters afstand og forskudt mødetid

I den kommende tid, skal der ikke arbejdes tæt ved skrivebordene. Modelfoto

Danske virksomheder opfordres til at sikre afstand mellem ansatte, forskudt mødetid og få møder.

Der er lagt op til en anderledes hverdag for de privatansatte, der skal tilbage på deres vante pind efter påske, hvor den gradvise genåbning af samfundet starter.

De danske virksomheder skal sikre, at der er mindst to meters afstand mellem de ansatte - som gerne er spredt på flere lokaler.

Samtidig skal der arbejdes med forskudt mødetid, så ikke alle ansatte møder på samme tid og for eksempel kommer i samme tog eller bus.

Desuden er de opfordret til at begrænse fysiske møder - både internt og eksternt.

Det fremgår af de retningslinjer, som Erhvervsministeriet, Arbejdstilsynet og sundhedsmyndighederne har offentliggjort forud for den delvise genåbning.

En del af genåbningen er nemlig, at privatansatte, der de seneste uger har arbejdet hjemme, må komme tilbage på jobbet.

Myndighederne opfordrer dog til, at de private virksomheder tilstræber at lade ansatte arbejde hjemme, hvis ikke det går for hårdt ud over arbejdet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) medgiver, at der er tale om en stor opgave for virksomhederne at skulle løfte.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi står over for en meget stor opgave.

- Det kan kun ske forsvarligt og kontrolleret, hvis den enkelte virksomhed også er med til at løfte det her ansvar, siger han på et pressemøde.

Derudover er der en række retningslinjer om hygiejne og rengøring.

Der skal være vand og sæbe og så vidt muligt håndsprit tilgængeligt for alle ansatte.

Samtidig skal virksomheden sikre grundig rengøring. Det gælder især toiletter, håndtag og borde.

Der er også en række krav til indretning af kantiner hos virksomheder. Der bør for eksempel ikke spises i kantiner hos større virksomheder, hvor flere afdelinger spiser frokost samme sted.

Derudover skal virksomheder have en plan for, hvad man gør, hvis medarbejdere blive syge, og hvordan de vender tilbage fra sygdom.

Link til retningslinjer for private virksomheder

Læs retningslinjerne her: * Tilrettelæggelse af arbejdet: - Virksomheder skal tilstræbe, at en del af de ansatte fortsætter med hjemmearbejde en tid endnu, hvor det ikke går for hårdt ud over produktiviteten. - Ansatte i særligt udsatte grupper opfordres fortsat til at arbejde hjemmefra. - Der skal være mindst to meters afstand mellem de ansatte, som er på job. - Der skal så vidt muligt være forskudte mødetider, så ikke for mange ansatte er på arbejde på samme tid og skal bruge offentlig transport til og fra arbejde samtidig. - Virksomheder skal begrænse fysiske møder og bruge digitale løsninger. - Man skal nøje overveje forretningsrejser og kurser. Det skal så vidt muligt ske digitalt. * Indretning af arbejdspladsen: - Lokaler skal indrettes, så der er afstand. Der skal være retningslinjer for ophold i store rum, brug af kantine, brug af mødelokaler og fysiske møder. - Kantinerne skal indrettes, så der er tilstrækkelig afstand. Der bør lukkes for siddende spisning i større virksomheders kantiner, hvor flere afdelinger kan mødes på tværs. * Adfærd og hygiejne: - Alle ansatte skal overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. - Der skal være være retningslinjer for håndtering af krav om afstand i forbindelse med sociale aktiviteter. - Der er vand og sæbe og så vidt muligt håndsprit tilgængeligt for alle ansatte. - Virksomheden skal sikre grundig rengøring med særligt fokus på toilet, vask, håndtag, gelændere og bordoverflader. - Virksomheder, hvor de ansatte ikke har faste pladser, skal sørge for grundig rengøring af den enkelte plads, når en ansat tager hjem og bliver afløst af en anden. Kilde: Erhvervsministeriet. /ritzau/

  • arlington-research-kN_kViDchA0-unsplash
    I den kommende tid, skal der ikke arbejdes tæt ved skrivebordene. Modelfoto
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing