Annonce
Erhverv

Øget kommunalt bidrag forpligter til resultater

Cirka 100 var onsdag samlet til Business Lolland-Falsters generalforsamling, hvor Hotel Saxkjøbing lagde lokaler til. Foto: Claus Hansen

- Optimismen spirer, lød det fra BLF-formand, Kim Rahbek Hansen.

Saxkjøbing Hotel med direktør Anette Navne i spidsen lagde onsdag lokaler til Business Lolland-Falsters generalforsamling, hvor cirka 100 fra erhvervsfremmeorganisationens medlemmer deltog.

Formand Kim Rahbek Hansen, der for 25 år siden grundlagde restaurant-kæden Sticks'n Sushi, der tæller 20 restauranter i Danmark, England og Tyskland, aflagde sin første årsberetning efter, at han i december 2018 blev udpeget som ny formand i Business Lolland-Falster.

Han kunne fortælle til generalforsamlingen, at Business Lolland-Falster i perioden fra 2015 til 2018 har været med til at skabe 745 nye arbejdspladser og tiltrække 46 nye virksomheder.

- Derudover er turismeomsætningen i perioden vokset med 200 millioner kroner i de lokale virksomheder. I samme periode har 600 virksomheder været igennem et udviklingsforløb hos Business Lolland-Falster, og flere rapporter viser, at disse virksomheder øger omsætningen og antallet af jobs mere end virksomheder, som Business Lolland-Falster ikke samarbejder med, sagde Kim Rahbek Hansen.

Han kom også ind på, at der har været god aktivitet i de lokale udviklingsmiljøer i Nykøbing og Nakskov, mens det seneste skud på stammen er udviklingsmiljøet i Maribo i nærheden af Erhvervspark Maribo.

- At Business Lolland-Falster kom i mål et så flot resultat skyldtes også potentialet i vores område og et godt konjunkturklima har fået den lokale erhvervsudvikling til at tage fart, sagde formanden.

Mikkel Wesselhoff, direktør i Business Lolland-Falster i samtale med formand Kim Rahbek Hansen. Foto: Claus Hansen

Ny samarbejdsaftale

Netop perioden 2015 til 2018 markerede den tidligere samarbejdsaftale med Guldborgsund og Lolland kommuner, hvor det kommunale bidrag til Business Lolland-Falster var 10 millioner kroner. I den nye aftale, der løber fra 2019 til 2021, er det kommunale bidrag blevet fordoblet til 20 millioner kroner årligt.

- At modtage så stort et beløb forpligter os i allerhøjeste grad til at yde endnu mere og skabe endnu flere resultater på både den korte, men mest på den lange bane, slog formanden fast og pegede på fire indsatsområder, hvor erhvervsudviklingen skal fremmes.

- Vi skal udbygge den lokale industrisektor til at skabe flere job. Vi vil særligt arbejde med cleantech, det vil sige rene industrier, for også der har Lolland-Falster en styrkeposition. Der skal arbejdes strategisk med landbrug og fødevarer. Og endelig er handel, oplevelser og turisme en prioritet, sagde han og tilføjede, at visionsarbejdet forventes at være færdigt sidst på året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På finansloven

Business Lolland-Falster er som den eneste erhvervsfremmeorganisation i landet kommet på finansloven.

- Med 4,5 millioner kroner over de næste tre år er det ambitionen, at vi kan danne skole for iværksætterindsatsen i yderområder, og dermed hjælpe andre landsdele til at blomstre gennem iværksætteri, lød det fra formanden.

Business Lolland-Falster har i øjeblikket 410 medlemsvirksomheder , der repræsenterer mere end 16.000 ansatte på Lolland-Falster.

- Indenfor to år har vi en målsætning om at ramme over 500 virksomheder, sagde Kim Rahbek Hansen.

Også direktør Mikkel Wesselhoff ridsede Business Lolland-Falsters aktiviteter op for det forgangne år og fremlagde regnskabet med en omsætning på 19,2 millioner kroner og et mindre overskud på 52.000 kroner. Budgettet for 2019 opererer med en omsætning på cirka 25 millioner kroner.

  • Cirka 100 var onsdag samlet til Business Lolland-Falsters generalforsamling, hvor Hotel Saxkjøbing lagde lokaler til. Foto: Claus Hansen
  • Mikkel Wesselhoff, direktør i Business Lolland-Falster i samtale med formand Kim Rahbek Hansen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud