Stigende priser på energi rammer skævt - og værst på områder med lave indkomster og mange pendlere.
Det er dyrt at være fattig. Sådan lyder en gammel talemåde - som lige nu får kontant realitet og indhold: Som bekendt stiger energipriserne hastigt. Senest er det benzin- og olie, som har taget nogle gevaldige hop opad i forbindelse med uroen i flere arabiske lande og bekymringen for forsynings-sikkerheden.
Prisstigningerne er selvfølgelig isoleret set ens for alle. Men der er bestemt store forskelle på, hvor hårdt oliechokket rammer. Og her kan man konstatere, at borgerne i især Lolland Kommune hører til dem, som får det absolut hårdeste stød.
Det skyldes flere forhold: For det første vil de stigende olie- og energipriser - der for nogle dage siden af Nykredit blev opgjort til en øget udgift på et stykke over 6.000 kroner årligt for en gennemsnitsfamilie - naturligvis føles hårdere, jo færre penge man har.
Sagt på en anden måde: Når det beløb, man har til rådighed, i forvejen ikke er ret stort, så “æder” den høje energipris naturligvis en procentvis større del af pengene. Og både Guldborgsund og Lolland - især sidstnævnte - hører til områderne med de laveste gennemsnitsindkomster i Danmark. I øvrigt sammen med kommuner som Bornholm, Læsø, Langeland.
Cheføkonomom John Nielsen, Nykrredit, pointerer desuden i dagbladet Børsen, at effekten i nogle kommuner sagtens kan være endnu større, hvis mange pendler langt for at gå på job. Og det er netop tilfældet på Lolland-Falster. Her tager tusinder af borgere hver dag mange kilometer fortrinsvis nordpå for at gå på job. Og for dem - især selvfølgelig lige nu de bilkørende - er de stigende priser yderligere en markant mærkbar belastning.
