Opbremsning i Kina og brexit sender EU-økonomi på slankekur

Forventningen til væksten i eurozonen er faldet markant siden efteråret. Det samme gælder Danmark - dog i mindre målestok.

For de 19 eurolande ventes en vækst på 1,3 procent i år. I en prognose fra efteråret var forventningen 1,9 procent i 2019, skriver EU-Kommissionen i sin vinterprognose torsdag.

Også for Danmark er forventningen faldet - 0,2 procentpoint i forhold til november.

I Tyskland, der er Europas største økonomi, går det også baglæns. Her er prognosen nedjusteret med 0,7 procentpoint.

Årsagen er blandt andet et lavere privatforbrug trods gode tider på arbejdsmarkedet - højere løn og rekordhøj beskæftigelse.

Valdis Dombrovskis, en af kommissionens næstformænd, peger på Kina som en af grundene til nedkølingen.

- Det reflekterer eksterne faktorer som handelsspændinger og opbremsningen i vækstmarkederne, specielt i Kina, siger Dombrovskis.

Han peger også på den usikkerhed, som brexit har medført og vil medføre.

For Danmark lyder prognosen på en vækst på 1,6 procent i år. I november forventede kommissionen, at den ville være lidt højere: 1,8 procent.

Den i EU-regi meget debatterede italienske økonomi går også mod endnu mørkere tider.

Væksten i det gældsplagede EU-land er nedjusteret med et helt procentpoint til 0,2 for i år.

Italien er under særligt opsyn. Sidste år fremlagde regeringen i Rom et budgetudspil, som slet ikke harmonerede med de regler, som Italien har været med til at beslutte.

Kommissionen måtte sende en historisk afvisning, og det endte med, at den italienske regering gav sig og lavede det om.

I det første budgetudspil fra Rom banede regeringen vejen for skattelettelser og velfærdsydelser, der ville medføre en voldsom stigning i det offentlige forbrug.

Den italienske regering argumenterede med, at disse reformer var nødvendige for at sætte gang i væksten.