Annonce
Erhverv

På 13 timer er der ansøgt om boligtilskud for 250 millioner

Onsdag har det været muligt at søge om tilskud til energibesparende boligforbedringer som eksempelvis opsætning af en varmepumpe. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Første ansøgningsrunde til tilskud til energibesparende boligforbedringer er onsdag aften lukket.

Efter blot 13 timer er Energistyrelsen onsdag aften nødt til igen at lukke for muligheden for at søge tilskud til boligforbedringer, der sparer energi.

Det skyldes, at styrelsen har modtaget ansøgninger for 250 millioner kroner, som var det beløb, der i denne omgang kunne ansøges for.

Det fremgår af hjemmesiden sparenergi.dk, hvor man siden klokken 10 onsdag formiddag har kunnet søge tilskud fra Bygningspuljen.

I den netop afsluttede ansøgningsrunde kunne der i alt søges om 250 millioner kroner. Der planlægges yderligere to ansøgningsrunder i løbet af 2021.

Fordi der er planlagt flere ansøgningsrunder i 2021, opfordrer Energistyrelsen dem, der ikke nåede at søge i denne omgang, til at prøve igen næste gang.

Styrelsen gør også opmærksom på, at der eksisterer andre tilskudsordninger, der yder støtte til forskellige boligprojekter.

- Vi glæder os over den store interesse for mere klimavenlige boliger. Hvis tilskud er afgørende, er der en ny chance i næste runde af puljen til sommer.

- Ønsker man at skifte opvarmningsform til varmepumpe, kan man allerede nu få varmepumpe på abonnement med støtte, siger Heidi Ingeman Koch, der er kontorchef i Energistyrelsen, i en pressemeddelelse.

Tilskuddene, man kan søge fra Bygningspuljen, skal gå til forbedringer af boligen, der sparer energi.

Det kan være varmepumper til bedre isolering og nye vinduer.

Ifølge Energistyrelsen er der modtaget 8600 ansøgninger i den runde, som startede og sluttede onsdag.

De ansøgere, der nåede at indsende deres næsten færdige ansøgning, da ansøgningsrunden blev lukket, får mulighed for at indsende de kommende dage.

Energistyrelsen er nu i gang med at behandle de ansøgninger, der er modtaget. Det forventes, at langt de fleste ansøgere kan få tilskud, og der vil ikke blive givet afslag begrundet i, at puljens midler er opbrugt.

Ansøgere skal ikke foretage sig andet end at vente på svar.

- Vi behandler ansøgninger, så hurtigt vi kan og i den rækkefølge, de er modtaget. Vi er allerede i gang med sagsbehandlingen, og de første vil få svar i indeværende uge.

- Vi vil meget gerne prioritere ressourcer til behandling af ansøgninger og opfordrer derfor ansøgere til at minimere antallet af henvendelser vedrørende status for sagsbehandlingen, siger Heidi Ingeman Koch.

Samlet er der afsat 675 millioner kroner til tilskud i 2021.

Det bliver også muligt at søge om tilskud efter i år, da der er afsat i alt cirka 2,5 milliarder kroner til Bygningspuljen fra 2020 til 2026.

Link til hjemmeside, hvor man har kunnet ansøge
  • LG varmepumpe med fjernbetjening
    Onsdag har det været muligt at søge om tilskud til energibesparende boligforbedringer som eksempelvis opsætning af en varmepumpe. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing